Hvad er stærkest?

Jeg har sådan glædet mig til, at B blev stor nok til at afprøve og forstå dette eksperiment – ja nørd I know! Men eksperimentet er så fint i forståelsen af naturen og naturens fantastiske konstruktioner.

Mål: Konstruktioner, natur, byggeteknik.
Målgruppe: fra 5 år

Se også eksperimentet med ægs konstruktion her eller afprøv den udvidede udgave af dette forsøg, som er et forsøg med toiletruller.

Forsøget handler om at give dit barn en forståelse af, hvorfor naturen er som den er, og at vi kan lære utrolig meget af naturen. Du skal bruge 4 stykker papir og nogle bøger. Fold papiret som på billedet – en cirkel, en trekant, en firkant og en sekskant. Tape dem sammen, så de bliver et “rør”. Stil dem nu på højkant og lad dit barn afprøve et “rør” ad gangen. hvor mange bøger kan et rør holde? Hvilket rør holder til mest?

Husk at hvis “røret” først har fået et knæk dur det ikke længere. Den konstruktion, som gerne skulle holde bedst er det runde rør, som vi også ser i naturen ved for eksempel bambus.

Efter forsøget, så gå en tur og kig på stilkene fra blomster, strå eller på bambus – se at de er hule indeni. Og se jer omkring, hvilke former bruger naturen egentlig?

Evt. fil downloades nederst.

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden GRATIS brug for private.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Lær bogstaver fra 69kr