Søg
Close this search box.

Lære bogstaver – GUIDE

Her kan du læse om, hvordan du lige så stille starter med at lære dit barn bogstaverne i dagligdagen.

Hvis dit barn allerede har styr på lidt bogstaver, så læs guiden til bogstavernes lyde her.

Mål: Stimulere interessen i bogstavers udseende, lyd og navn.

Målgruppe: 3-6år

Det vigtigste er, at det skal være sjovt, at nysgerrigheden skal bruges, og at i inddrager ting i barnets hverdag, så de får lyst til at kunne bogstaverne, og forstår hvor de bliver brugt. Du giver dit barn en kæmpe fordel ved at lege bogstaverne “ind” – nogle børn er faktisk klar lang tid før skolestart. Så snart dit barn viser interesse i bogstaver, skal du gribe nysgerrigheden og lege med, tilbyde spændende materialer og motivere dit barn. Ofte forsvinder interessen lidt i perioder, men den kommer igen. Netop derfor er det super vigtig for dit barns fremtidlige læsning, at du griber muligheden, når den er der!

Lære bogstaver – anbefalinger af materialer

Herunder vil jeg anbefalet nogle gode materialer fra butik.legoglektie.dk til at lære dit barn bogstaver. Det skal være sjovt for dit barn og let at gå til for dig som forældre!

GUIDE til at lære bogstaver

  • Start med bogstaverne i barnets navn og kun forbogstavet først. Hvordan ser det ud? Hvordan lyder det? Hvilke andre navne starter med bogstavet?
    Prøv at finde bogstavet derhjemme i blandt madvarer eller på magasinerne.
  • Næste gang i kører, handler eller går til børnehaven, så bed barnet om at kigge efter sit bogstav. Skal VI se, om VI kan finde 3 af ‘dit bogstav’ i dag? Læs også om missioner på vej fra børnehaven her, så dit barn bliver nysgerrig og opmærksom på omgivelserne.
  • Udvid kendskabet til bogstaverne lidt ad gangen. Inden et nyt bogstav præsenteres snakker I lige lidt om dem, barnet allerede kender, så selvtilliden er i orden og lysten til at få lært flere er til stede. Også handler det og at gentage, gentage og gentage – mange flere gange end du lidt synes er nødvendigt 😉 Læs lidt om det her.
  • Hæft gerne noget genkendeligt på hvert bogstav som fx mors forbogstav, s for slangen, F er den vi hele tiden tror er E, q er den svære osv. Så har du allerede et ‘stikord’ til dit barn, hvis det ikke liiige kan huske hvad bogstavet hedder…”ååhh… det er den, VI hele tiden tror er E”.
  • Herhjemme startede vi med BJØRNs bogstaver, så var det mors, fars og lillebrors forbogstav, så tog jeg dem, vi ofte bruger fx o, i, m og gemte fx q, w og æ lidt.
  • Tag fx et bogstav i ugen og gentag dem i har været igennem.
  • Husk både at sige bogstavet navn og lyd for dit barn, så lyden også kommer i fokus. Det er bogstavet lyd, som dit barn skal bruge til at lære at læse.
  • Skriv gerne bogstaver med fingeren i sand, sukker eller mel, så dit barn “mærker” bogstaverne – jo flere forskellige måder dit barn præsenteres for bogstaver på, jo lettere bliver det at huske.

Vores spil med bogstaver er en let måde, at lege med bogstaver på. De kan købes her.

Tips til at lære bogstaver

  • Hav tålmodig, der skal MANGE gentagelser til!
  • Gør det ikke, når dit barn er træt, sørg for det bliver en leg med gode associationer ellers bliver surt, og du vil opleve modstand fra dit barn, hver gang i snakker bogstaver.
  • Brug VI og ikke du. Det er noget, I er sammen om, hjælpes ad om og lærer sammen – eller sådan skal det i hvert fald virke. Du kan jo sagtens pege på et skilt og spørge dit barn: “Ej, hvad er det nu det bogstav hedder?” Og stolt vil dit barn svare.
  • Lav ALDRIG for svære opgaver, hellere for let til en start.
  • Også er ROS jo bare motiverende for både voksne og børn, så husk det!

Få lidt sjove lege til bogstaver her.