Det danske sprog er helt særligt og skaber en nationalfølelse, når du rejser ud i verden, fordi det ikke snakkes i andre lande. Gennem tiden er der kommet mange med anden etnisk baggrund til Danmark, som har et ønske om at lære sproget. Det er ofte her, at mange med dansk som modersmål opdager, at sproget dansk er svært at lære.
I dansk grammatik er der rigtig mange ordklasser. Der er både navneord, udsagnsord, tillægsord, biord, forholdsord og mange flere. I de små klasser arbejder dit barn med at lære forskellen på navneord (en og et foran), udsagnsord (en bevægelse) og tillægsord (noget man kan være). Det er vigtigt, at dit barn lære at adskille disse ord fra hinanden, fordi det har betydning for, hvordan ordene bøjes. Samtidig er det afgørende for, at dit barn kan skrive sætning, da en sætning ikke kan bestå udelukkende af navneord, men en god sætning er en blanding af flere ordklasser.
Klemmekortene hjælper dit barn til at adskille ordklasserne. De laksefarvede klemmekort kan bruges til dette, hvor I ser flere blandede ordklasser. I vælger for eksempel “navneord” og nu skal dit barn sætte klemmer på alle navneordene. Det får dit barn til vælge mellem flere ordklasser og styrke dit barns færdighed i at adskille dem. I kan også lave det til en lille konkurrence, hvor flere børn har klemmer og kort, og det gælder om hurtigst muligt at sætte klemmerne på de rigtige ord, vise det til voksen, som tjekker og fortsætte med flere klemmekort.
Navneord er altid styret af, om de er fælleskøn eller intetkøn, det vil sige om der står en eller et foran ordet. Desværre er der ikke et umiddelbart system for, hvornår det hedder en eller et, hvilket er afgørende for endelsen af ordet, når det bliver bøjet. Det er altså noget, som dit barn må udenadslære, men når dit barn har styr på navneordene, er det lettere at lære bøjningerne på dem end udsagnsordene. Navneordene bøjes i bestemt ental -en eller -et (afhængig om det fælleskøn eller intetkøn) og i flertal -e, her et eksempel:
- en hund, hunden, flere hunde eller et bord, bordet flere borde.
De lyserøde klemmekortene giver dit barn mulighed for at øve bøjningerne. Her skal dit barn finde den bøjning, som ikke er korrekt – måske dit barn kan høre, hvad der passer bedst? Ellers er det en god mulighed for at øve, hvad ordet i stedet skal hedde i fx flertal.
Det kan være svært at huske, hvad udsagnsordeneordenene hedder i nutid, datid, førnutid, førdatid, lang tillægsform osv. Det fleste bøjninger har endelserne -e, -er, -ede, -et i navneform, nutid, datid og førnutid, for eksempel:
- At hoppe, jeg hopper, jeg hoppede og jeg har hoppet.
Dette udsagnsord følger “reglen”, men i dette tilfælde er reglen kun til for at blive brudt. Tager vi udsagnsordet “spise”, bøjes det således:
- At spise, jeg spiser, jeg spiste og jeg har spist
Her er endelserne på de to sidste ord anderledes. Endelse i datid og førnutid bliver ændret fra -ede og -et til -te og -t.
I de blå klemmekort mangler der et ord i den øverste række. I den nederste række, er der tre ord, hvor dit barn skal sætte en klemme på det ord, som mangler i den øverste række. Her er det både navneord og udsagnsord, som bliver bøjet.
De grønne klemmekort viser udsagnsord i nutid og datid, men på det ene kort skal dit barn kun finde ordene i nutid, og på det andet kort skal dit barn kun finde ord i datid.
Dansk grammatik er svært at lære, men det kræver gentagelser. Klemmekortene er en rigtig god mulighed for både at gøre det sjovt og lærerigt. Desuden kan du finde læringscirkler fra 0.-10 klasse i faget dansk, som hjælper dit barn med at få styr på de grammatiskeregler lige her: https://butik.legoglektie.dk/vare/laeringscirkler-faerdigtrykte-til-dansk-0-10-klasse/
Målgruppe: dansk 3. klasse
Mål: Styrke barnets grammatik ved at få styr på ordklasserne.
