Farveleg med perler

Farveleg med perler

Bjørn og jeg har været ved at lave en farveleg med perler til Eskild, hvor han kan øve sig på sin finmotorik og samtidig få kendskab til farver.

Vi har blot brugt en skoæske, farvet tape (hedder washi tape, men farvet papir kan bruges) og perler. Her kan du også bruge knapper eller andet småt med farver. Vi har lavet 4 små huller i skoæsken og markeret hvert hul med en farve. Eskild skulle så med en masse vejledning putte den blå perle i det blå hul, den gule perle i det gule hul osv. Legen var rigtig god og underholdende for begge drenge (1,5 år og 4,5år), da de begge blev udfordret på flere punkter.

Udfordringer:
  1. Eskild blev udfordret på finmotorikken, det er altså svært at samle små perler op med 1,5års gamle finger, føre perlen over til kassen, ramme hullet og samtidig den rigtige farve! Lad mig bare sige, at det langt fra var hver gang, det var en succes:-D.
  2. Bjørn blev udfordret, da vi lavede kassen, han hjalp med at skære huller ud, sætte farvet tape på hullerne og sortere perlerne så kun de 4 farver var i bunken til Eskild. Desuden fik han øvet sig i at forklare og vise Eskild, hvordan man gør OG vente tålmodig til lillebror havde prøvet. Især det sidste var MEGET svært!

Målgruppe: 1,5år-3år.

Mål: Motorik og farver

Her er en anden god farveleg til de mindste.

Hyg jer!

farveleg med perler

Evt. fil downloades nederst.

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden GRATIS brug for private.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Lær bogstaver fra 69kr