Snyd dit barn til læring

Snyd dit barn til læring

Det er jo lidt en underlig overskrift, men det er faktisk en ret god strategi, som jeg både bruger som mor og lærer;-)

Det handler simpelthen om at snyde dit barn til læring ved at lægge små maddinger ud i dagligdagen, som dit barn gerne skulle bide på. Hvor er det, du gerne vil have dit barn hen ad? Hvad skal dit barn gerne lære? Eller hvad skal dit barn få ud af en bestemt situation? Du skal altså ligge små maddinger ud i dagligdagen eller stille spørgsmål til dit barn, som skærper dit barns nysgerrighed og interesse i at lære det, som du tænker er relevant at udvikle. Det vigtige her er også, at du fanger dit barn, når det viser interesse i disse ting. Så dur det altså ikke, at du lige skal ordne vasketøj først eller gå hurtigt op og handle. Så skal du stoppe op med dit barn, være nysgerrig og åbne op sammen med dit barn for den nye viden.

Snyd

Herunder kommer der nogle eksempler på, hvordan jeg “snyder” Bjørn i hverdagen.

  1. Hæng plakater og billeder op, som ser spændende ud og som dit barn vil spørge ind til. Brug fx. nogle af disse, som alle er GRATIS.
  2. Lad en spændende bog lægge fremme, om et emne, som dit barn gerne skulle få mere viden om.
  3. Gør klar til en af legene fra LEG og LEKTIE, så dit barn bliver nysgerrig og vil deltage. Lege med TAL, BOGSTAVER, ORD, NATUR.
  4. Pak læringen ind i en ny “Indpakning”. Hvis dit barn er træt af gange tabeller, så spil gange LUDO.
  5. Tag opgaver fra fx dit barns matematikbog og pak det ind i FLIP FLAP eller denne klemmeleg.

Opgaven er fuldstændig den samme, som der fx står i bogen, men det er slet ikke er hårdt og svært at lære mere fordi du har pakket det ind og “snydt” dit barn. Så udnyt det og få en masse ideer her på siden, så du godhjertet snyder dit barn til en lettere skolegang med en masse læring og støtte hjemmefra.

Grib

Du får et konkrete eksempel på at gribe læringen her:

Bjørn og jeg går en tur op og handler. Han stopper op og kigger på et blad, som han plukker. Jeg har nu to muligheder: Den første er at gå videre, vi skal jo op og handle, og bladet kaster han jo om lidt alligevel. Den anden mulighed er at stoppe op og observere dit barn. Hvorfor mon dit barn plukker det blad? Dit barn er nysgerrig! Hjælp med at åbne nysgerrigheden op til konkret viden ved fx. at spørge “Hvordan føles det blad? Hvilken farve har det? Hvilke træ er det fra? Er bladet i flere størrelser? Hvorfor er der huller i bladet? Hvorfor er det gult? Hvor mange forskellige balde kan vi mon finde på vej op og handle? Hvor mange blade har vi nu?” Ved at stille disse spørgsmål får dit barn en konkret viden med sig fra sin nysgerrighed.

Evt. fil downloades nederst.

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden GRATIS brug for private.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Lær bogstaver fra 69kr