B på 5 år og jeg lavede dette iskolde forsøg med isklumper, hvor jeg havde frosset sten, blade, blomster, græs osv ind i.
Mål: Sanser, vandets former, temperatur.
Målgruppe: 2 – 11år.
Du kan lave frysekuglerne enten i en almindelig isterningebakke, i små poser eller i andre sjove former. Læg blot fx. bladet i, dæk det med vand og frys.
B og lillebror E fik en balje med isklumperne i og en skål ved siden af med lunken eller varmt vand. På denne måde kunne de prøve at smelte iskuglerne ved at dyppe dem i vandet, sprøjte vand på med en engangsprøjte eller tage lidt vand på hænderne og sprøjte på. Hvad sker der mon med vandet, hvis isklumpen lægges i det varme vand?
B pakkede også isklumper ind i et viskestykke og prøvede at smelte det i hånden. Lad dit barn afprøve en masse forskellige måder at lege med isklumperne, så det bliver klogere på vandet og mærker forskellige temperaturer med fingerne!
Prøv også denne leg med blade.