Aktivitetskort

Jeg var ved at få spat af at diskutere med Bjørn hvornår han skulle lave lektier, læse, lege og se tablet. Derfor lavede jeg dette system, så han selv kan styrer det og være medbestemmende!

I den ene række hænger alle de kort, som skal laves i løbet af ugen; dansk, matematik, læsekort, matematikfessor, udetid også nogle kort med noget han elsker “Mikkel og Emil” – et eller andet skod Youtube:-D. Men for at kortene ikke kun er hårdt arbejde, så har jeg valgt at sætte disse imellem. Desuden er de årsag til en masse diskussioner om, hvornår han må se det. Nu ved han, at han har 5 kort med 1 time til en uge, så bestemmer han selv, om de alle skal brændes af mandag eller gemmes til senere.

Heldigvis er han en fornuftig dreng, der godt kan prioritere opgaverne, og det bliver meget lettere for ham at overskue, når han ved, at dette skal han i løbet af en uge. Det har allerede givet en meget mere positiv snak om opgaverne og han vokser virkelig af at have ansvaret selv.

Kortene kan du printe blanke herunder eller printe dem, som vi har lavet. Det er ikke muligt at rette i skabelonen.


Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr