Søg
Close this search box.

Løbende sprogudvikling hos skolebørn – guide

Børns sprogudvikling (førskole og indskoling) 

Når dit barn begynder at tale kommer der ofte lyde som baahh, maah, kaah. Det er nu dit barn begynder at udvikle sit sprog. Dit barn har længe hørt, hvordan du bruger sproget, men nu er det dit barn tur til at tilegne sig det danske sprog. Rytmer og melodier fanger dit barns opmærksomhed, så det kan være en god idé at lave mange rim og remser med dit barn. Det er selvfølgelig også oplagt at synge en masse med dit barn, fordi sangen gør det lettere for dit barn at tilegne sig nye (ofte svære) ord. Desuden kan du let veksle mellem sange, hvor der både er rim men også tal, så dit barn også får øvet talremsen gennem sangen.

Se vores Multi sprogkort til sprogudvikling og kategorisering af sproget her (butik).

Dit barn gentager ofte, hvad du siger, så det er vigtigt at italesætte, hvad tingene hedder. Du kan bede dit barn om at række dig bordskåneren, i stedet for at pege og sige “vil du give mig den der”! 

Når du leger med dit barn eller I oplever noget sammen, så tal om hvad I ser og oplever. Du kan også bede dit barn om at genfortælle nogle af oplevelserne for at styrke dit barns sprogudvikling. Her er det vigtigt, at du ikke afbryder, så dit barn får lov til at tale ud. Selvom dit barn har sagt en sætning, som ikke er korrekt, så vent til dit barn har talt ud og gentag så den korrekte sætning. For eksempel siger dit barn: “og så og så og så så jeg den der store grå elepant, som drikkede rigtig meget vand,” og du svarer så gentagende: “ahh så du så en elefant, som drak rigtig meget vand.” Når du ikke afbryder dit barn midt i sætning, så føler dit barn, at han/hun bliver hørt. Det er vigtigt for lysten til at udvikle sig sprogligt.

På læringscirklen her, kan du få ideer til at lydlig opmærksomhed, som både hjælper dit barns sprog og den kommende læsning (butik).

Idéer til at udvikle dit barn sprog i en tidlige alder: 

  • Synge sange.
  • Lave rim og remser.
  • Få dit barn til at fortælle om hverdagsting(butik), oplevelser og ting I ser på billeder.
  • Spørge ind når dit barn fortæller, så dit barn ved du forstår. 
  • Lad dit barn tale ud.
  • Læse godnathistorie for dit barn og samtale om bogen (dialogisk læsning).
  • Anskaffe gode bogstave bøger (fx bennys bukser brændte) 
  • Hænge plakater med alfabetet 
  • Læringscirklen (der er bl.a. gode råd til at give respons, som udvikler dit barns sproglige udvikling)  

Børns sprogudvikling (mellemtrin) 

Når dit barn starter i 4. klasse på mellemtrinnet, har dit barn visse sproglige færdigheder, som dit barn har tilegnet sig fra hjemmet, skolen og vennerne. Det er dog tydeligt, at børn har meget forskelligt ordforråd, og sprogforståelsen er varierende fra barn til barn. Derfor er det stadig vigtigt at udvikle dit barns sprog, især fordi dit barn får især nu også brug for at kunne læse og forstå i andre vigtige fag som matematik eller natur/teknik.

Dit barn har i denne alder formentlig fået en smartphone, hvor der er stavekontrol, og telefonen foreslår ord, som dit barn kan bruge, hvilket gør stavningen lettere, men mange  børn benytter også slang, når de skriver og når de taler. Det er ikke forkert, at dit barn benytter slang, det er bare vigtigt at vide, hvornår man benytter slang, fagsprog og formelt sprog. Sprogudviklingen af dansk er altafgørende for, hvilken mulighed dit barn får for at lære et fremmedsprog som for eksempel engelsk. 

Når dit barn går i fjerde klasse læser det tilstrækkeligt godt til, at I kan indføre fælles læsetid i hjemmet. Det er vigtigt, at I sammen finder læsestof, som interesserer dit barn, så lysten driver læsningen og ikke pligten. Gennem hele skolegangen er det vigtigt at øge læsehastigheden, men litteraturen er også i sig selv vigtigt, fordi dit barn får mulighed for selv at skabe billeder af karaktererne og evt. også identificere sig med nogle af karaktererne, ligesom læsningen øger dit barn ordforråd. 

Her er nogle konkrete idéer til, hvordan dit barn kan udvikle sit sprog; 

  • Læse bøger
  • Spille ordspil 
  • Tal MED dit barn
  • Tag på biblioteket en gang i måneden 
  • Indføre læsetid 
  • Hænge ord op på flere sprog – også i hjemmet fx på værelset “bord/table” osv.
  • Hav fokus på talemåder og ordsprog

Unges sprogudvikling (udskoling) 

I 7.-9. klasse sker der meget i din teenagers hjerne. Der er masser af hormoner, og for nogle er læsning ikke det fedeste. Nogle teenagere har fundet lykken ved at læse (ofte er Harry Potter blevet nævnt!), og andre har ikke fundet lysten og får derfor ikke læst. Det er dog vigtigt, at din teenager bliver ved med at læse, selvom man som forældre tænker, at det jo sagtens kan læse.
Læsning udvikler din teenagers sprog og sprogforståelse og en høj læsehastighed gør, at andre fag bliver mere overskuelige. Sproget i udskolingen er i den grad præget af slang, tekster med ældre sprog eller interne referencer.

I udskolingen skal din teenager udfordres med sværere læsestof, hvor faglige begreber og vendinger bliver brugt, så din teenager ikke studser over sådanne vendinger til for eksempel eksamen, hvor der faktisk også er fokus på læsehastigheden!

Sproget er det, der gør, at vi kan sætte ord på holdninger, meninger og følelser. Sproget er med til at gøre livet mere meningsfuldt, fordi det sproget der giver mulighed for at dele store begivenheder eller hårde tider mundtligt med hinanden. Derfor er det vigtigt, at din teenager både udvikler sit faglige sprog, følelsesmæssige sprog, men også det religiøse sprog (altså det sprog, som giver os mulighed for at stille spørgsmål til livet, hvordan vi har det, eksistensen, døden) 

Her er nogle måder, som kan udfordrer din teenagers sproglige udvikling: 

  • Læse aviser, digte, svære bøger, læse noveller 
  • Tage din teenager med på biblioteket (især inden en ferie, hvor der er bedre mulighed for fordybning) 
  • Indføre læsetid 
  • Diskutere emner ved aftensmaden (politik, livet osv.) 
  • Spille wordfeud, scrabble og andre ordspil 

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden GRATIS brug for private.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr