Søg
Close this search box.

Børnesange med billeder

Når dit barn er i børnehavealderen, er det på et tidspunkt i livet, hvor det begynder at forstå, hvad ords betydning er. Dit barn begynder at forstå at kunne koble en handling sammen med ord. Dette er en vigtig egenskab og det er en del af den tidlige udvikling i sproget hos dit barn.

Det er en rigtig god idé at træne dit barns sprog- og ordforståelse, og det er netop det, som denne aktivitet indbyder til. Aktiviteten indebærer både sang og bevægelse, og den er derfor ideel til dit barn i børnehavealderen. Aktiviteten indeholder forskellige kendte børnesange, og det er hensigten, at I synger sangene, imens dit barn flytter billederne, så det passer til sangen. Aktiviteten er lavet sådan, at I til at starte med klipper figurerne på papirerne ud, da de så skal bruges i sangen. Figurerne er elementer, som indgår i sangen. Eksempelvis er der en bager og en kringle til sangen “Der bor en bager”.
Når I har klippet figurerne ud, så er det op til dit barn at bruge figurerne som et led i sangen, når I synger. Hvis dit barn kender sangene, kan I begge to synge sammen, hvis ikke, så kan du synge, og så kan dit barn lave fagter med hænderne og bruge figurerne, som de optræder i sangen.

Sprogforståelse

Denne aktivitet træner i høj grad dit barns sprogforståelse, fordi dit barn opfordres til at lave fagter, der passer til det I synger, og samtidig er der figurer, som indgår i sangen, som dit barn også kan bruge. Når du synger “Lille Peter edderkop kravler op ad muren” så vil dit barn nok hurtigt forstå, at det kan tage edderkoppen og lade den kravle op ad muren.
Dette gør, at ord kobles til en handling, og det er en god træning for ordforståelsen, fordi dit barn så forstår indholdet i det sagte.

Det kan være, det er svært for dit barn at bruge figurerne og fagter i starten, hvis det ikke har en stor ordforståelse endnu. Derfor kan du som forælder støtte dit barn i starten ved at hjælpe dit barn med at bruge figurerne, mens du synger. Du kan for eksempel lade edderkoppen kravle op ad muren, når du synger det, hvis barnet ikke selv gør det, og så vil barnet forstå, at du kobler ord til handling. Måske vil du opdage, at barnet husker det, og selv lader edderkoppen kravle op ad muren næste gang.

Der er lagt op til en rigtig hyggelig aktivitet for dig og dit barn, og der er mange sange at vælge ud fra. I kan starte med et par stykker, eller I kan tage dem alle på en gang, det er op til jer. Her kan du som forælder vurdere, hvor meget, dit barn kan overskue.
Der er stor læring i denne aktivitet, og samtidig er den hyggelig, fordi I får mulighed for at synge sammen.

Ønsker du et færdiglavet materiale til at sprogstimulere dit barn, så se vores populære Multi Sprogkort her(butik)

Målgruppe: Fra 3 år
Mål:
Øv ordforståelsen

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr