Generelt
Hvad er de 120 ord:
De 120 ord er en liste over de mest almindelige danske ord. Listen er baseret på en undersøgelse af, hvilke ord der forekommer oftest i danske tekster.
De 120 ord udgør ca. 50 % af alle ord i danske tekster og er vigtige for at kunne læse og forstå dansk. Hvis man kender de 120 ord, er det lettere at forstå nye ord og udtryk. Ordene bruges ofte i undervisningen i dansk. Ved at lære de 120 ord, kan eleverne få et godt fundament for at lære at læse dansk.
Om forløbet:
Vi anbefaler at forløbet bruges sideløbende med et andet forløb i fx om litteratur, rim eller eller elevernes familie, så det ikke bliver for tungt og krævende.
Arbejdet med de 120 ord er en længere process, hvor gentagelse er det vigtige. Gentagelse af ordene på flere forskellige måder, hviklet materialet her hjælper med i form af farveopgaver, skriveopgaver, vendespil, flipflappere, bingo og hentediktat.
Målgruppe: 0.-1. klasse
Forventet tidsforbrug: Bruges eksempeltvis over 3-4 uger.
Fælles mål:
– Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert.
Hæfte - farv ord
Farv 120 ord arbejder med genkendelsen af de 120 ord, så eleven bliver opmærksom på de forskellige nuancer og bogstaver i ordet. Ved at se ordet flere gange og ved at eleven skal adskille ordene fra hinanden, bliver eleven opmærksom på forskellene og begynder lettere at kunne læse de forsekellige 120 ord.
Hent filen ved at trykke på >> i øverste højre hjørne.
Hæfte - skriv ordet
Mit hæfte om 120 ord handler om at skrive, genkende og lære de enkelte ord opbygning og stavemåde.
Hent filen ved at trykke på >> i øverste højre hjørne.
Vendespil
Vendespil med de 120 ord understøtter gentagelsen af de 120 ord på flere forskellige måder. Jo flere kontekster og måder eleven møder ordene på, jo lettere bliver de at læse og genkende.
Lad eleverne spille vendespil sammen tre og tre.
Lad eventuel halvdelen af klassen spille vendespil sammen tre og tre. Den anden halvdel skal lave flip flappere to og to.
Hent filen ved at trykke på >> i øverste højre hjørne.
Flipflap
Klip flipflapperen ud og lad eleverne folde den, som du sikkert genkender fra din egen barndom. Lad eleverne bruge den to og to.
Den ene elev har flipflapperen, den anden skal vælge farve og tal.
- Elev to vælger en farve og et tal.
- Elev tæller, folder flappen ud og læser et af ordene højt.
- Elev to staver ordet højt og siger en sætning med ordet.
Bingo
Bingo er endnu en sjov måde at øve de 120 ord med dine elever. Her skal eleven kunne omsætte ordet, du læser højt med ordet skrevet på bingopladen. Eleven skal så strege ordet ud. Den elev, der først streger alle ord ud har “vundet”. Hvis du har elever, hvor det er for svært, kan du sige ordet og skrive det på tavlen efterfølgende.
Giv hver elev en bingoplade. På sidste side er ordene læreren skal råbe op. Klip dem evt. ud og sig em i tilfældig rækkefølge.
Hent filen ved at trykke på >> i øverste højre hjørne.
Aktivitet - Hentediktat
Print arket på A3 og klip ordene ud hver for sig. Hæng ordene op forskellige steder i klassen/på gangen/på skolen.
Eleverne skal så løbe ud til de forskellige ord, huske det, løbe tilbage og skrive det ordet korrekt i hæftet. Hvis eleven har glemt stavemåden eller ordet, må eleven gerne besøge ordet igen. Det må gøres på så mange måder som, der er behov for.
Hent filen ved at trykke på >> i øverste højre hjørne.