Søg
Close this search box.

Undervisningsforløb om gys og gru – dansk 4. – 6. klasse

Om forløbet:
Forløbet handler om temaet gys og gru og genren gyser. Genren bliver foldet ud, og dit barn får mulighed for at lære, hvilke elementer den består af. Det indebærer hvilke ord, der knytter sig til emnet, hvordan man benytter sig af et beskrivende sprog, og hvilken stor betydning det har for genren. Derudover lærer dit barn også om opbygningen af en historie, og hvilke faser der typisk er i en gyserhistorie. Herunder læres der om berettermodellen. Til slut skal dit barn selv skrive sin egen gyserhistorie.

Forløbet består af et opgavehæfte og flere aktiviteter. Det er tænkt således, at der arbejdes med opgavehæftet, og sideløbende kan man lave de forskellige aktiviteter. 

Målgruppe: 4. – 6. klasse
Fag: Dansk

Forventet tidsforbrug: 4 uger (cirka).

Det faglige på mellemtrinnet:
– På mellemtrinnet skal dit barn udvikle sin læseforståelse, hvor dit barn skal arbejde med at forstå og tolke forskellige typer tekster og genrer:
– Dit barn skal udvikle sin skriftlige formidling, hvor dit barn skal lære at udtrykke sig skriftligt inden for forskellige genre.
– Dit barn skal arbejde med opbygningen af tekster og brug af sproglige virkemidler.
– På mellemtrinnet skal dit barn arbejde med kreativ skrivning, hvor kreativiteten udfoldes gennem skrivning, og der eksperimenteres med sprog og udtryksformer. 

Fælles Mål: 
– 
Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lys og billede i velkendte faglige situationer.
– Eleven har viden om teksters genre og struktur.
– Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende.

Opgavehæfte

Opgavehæftet består af 22 sider. Dit barn vil med dette hæfte lære om, hvad genren “gru og gys” er, hvilke ord der knytter sig til emnet, og hvordan en gys og gru historie kan bygges op. Dit barn kommer også til at lære om, hvilke personer og væsner der typisk optræder i denne genre. I opgaverne skal dit barn læse og forstå, skrive gysersætninger og gradvist afprøve, hvordan man skriver en gyserhistorie. 

Når dit barn skal til at skrive sin egen historie i hæftet ovenfor, skal der også laves en fængende forside til historien. Dit barn kommer til at arbejde med det samme emne men med to forskellige udtryksformer. 

Forsiden kan både laves i hånden, hvor dit barn selv tegner, eller laves på computer. Dit barn får en beskrivelse af, hvilke elementer en god forside indeholder, og hvad der skal rettes en opmærksomhed mod. 

I denne aktivitet skal dit barn optage to filmscener. I første aktivitet får dit barn forskellige krav til scenerne, som skal opfyldes. Scenerne optages med en telefon. Bagefter skal dit barn selv finde på tre gyserscener, som skal optages ligesom før. 

Ekstra: Filmscenerne kan også forlænges, så dit barn skal lave en minifilm med en handling. 

I denne aktivitet skal dit barn tage et eller flere gyserbillede. Første side af aktiviteten giver en beskrivelse af, hvilke punkter der er vigtige at være opmærksom på, når man skal tage et gyserbillede. Derefter skal dit barn selv skrive ideer ned til punkterne, som skal bruges, når der skal tages et gyserbillede.

Gyserløb er et løb (eller et ekstra minihæfte) med 6 poster. Opgaveløbet handler om, at hjælpe de tre venner, Pernille, Ida og Jonathan, gennem den uhyggelige skov. Undervejs møder de et meget uhyggeligt væsen. 

Materialer: Blyant og svarark

Fremgangsmåde: Posterne klippes ud og hænges op i f.eks. en snor enten ude- eller indenfor. Man kan med fordel laminere posterne, så det kan bruges igen og igen. Barnet får svararket og en blyant. Barnet løber nu rundt til de forskellige poster, som skal løses og svaret skrives ned på svararket. Dit barn kan løbe alene rundt til posterne, eller de kan løbe flere sammen.

Ekstra: Løbet kan gennemføres på flere forskellige måder.
a. Posterne hænges op, og barnet skriver svarene ned på svararket.
b. Løbet laves som et hæfte, og der skrives direkte på posterne.

 

I denne aktivitet skal der quizzes og byttes. Der er 20 kort i alt, og på hvert kort står der en sætning, som ikke er færdiggjort. Sætningerne er nogle, som der sagtens kunne stå i en gyserhistorie, men som mangler en afslutning. Dit barn skal derfor bruge sin fantasi til at afslutte sætningen på bedste gyser manér. Aktiviteten er oplagt,at bruge lige inden, dit barn selv skal skrive sin egen gyserhistorie, da dit barn kan blive inspireret og få vækket fantasien. 

Materialer: Saks (til at klippe kortene ud).

Fremgangsmåde: Kortene klippes ud og kan med fordel lamineres, så de kan bruges igen og igen. Hvert barn får et kort, og nu går de rundt imellem hinanden. De finder sammen to og to, og skal nu færdiggøre sætningen på den andens kort. Når begge har færdiggjort hinandens sætninger, bytter de kort og går ud og finder en anden makker. Sådan fortsættes der, indtil børnene har været samtlige kort igennem. 

Ekstra: Kortene kan også bruges, når dit barn skal skrive sin egen gyserhistorie. Det kan for nogle børn være svært, selv at skulle finde på en hel historie. Derfor kan disse kort give dem et indblik i, hvad der historie skal handle om, og de har noget at finde på ud fra.

Hvis der kun er ét barn, så lad dit barn trække et kort fra bunken og skrive sætningens slutning ned i et hæfte. 

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr