Om forløbet:
Forløbet handler om Mis med de blå øjne, som er en bog fra 1961 skrevet af Egon Mathiesen. Bogen handler om Mis med de blå øjne, der ikke er som alle de andre katte. De driller ham nemlig med, at han har blå øjne. Han er på jagt efter landet med de mange mus, og vejen viser sig at være lang.
Forløbet består af et opgavehæfte og flere aktiviteter. Det er tiltænkt således at et kapitel læses i bogen, og derefter arbejdes der med opgaver til kapitlet i opgavehæftet. Sideløbende kan man lave de forskellige tilhørende aktiviteter.
Målgruppe: 2. – 3. klasse
Fag: Dansk
Forventet tidsforbrug: 2 – 3 uger
Det faglige:
I 2. klasse er der man for alvor begynder at læse og skrive korte og lidt længere ord. Det er vigtigt, at træne både at læse og skrive, da det grundlag for fremtidig læse- og skrivefærdigheder. Dit barn skal træne at læse korte tekster, og forstå hvad der står i teksten. Når børn lærer at skrive og læse nye ord, hjælper det med at udvikle et grundlæggende ordkendskab. Ved at arbejde med ord, som er tilknyttet et tema, kan børn bedre samtale om emnet, og opnå en bedre forståelse for emnet.
Fælles Mål:
– Eleven kan stave lette og almindelige ord.
– Eleven kan læse enkle tekster sikkert.
– Eleven kan lege med sprog, billeder og fortælling.
Opgavehæfte
Opgavehæftet består af 22 sider, hvor dit barn skal arbejde med bogen Mis med de blå øjne. Hæftet er udarbejdet, så dit barn skal arbejde med bogens kapitler i kronologisk rækkefølge. Opgavetyperne er forskellige gennem hele hæftet, hvor der er også farve- og tegneopgaver.
I opgavehæftet skal dit barn klippe gule øjne ud og hænge op. Vi har tilføjet blå øjne, som du kan klippe ud og hænge op sammen med de blå øjne.
Aktivitet 1 - vendespil
I denne aktivitet kan dit barn arbejde med nogle af de ord, som dit barn møder i bogen.
Antal spillere: 2 spillere
Fremgangsmåde: Skiftevis vendes der to brikker. Et stik består af et billede og et ord. Vendes der to brikker, som passer sammen, får personen stikket. Uanset om der er stik eller ikke, går turen videre. Vendes der to brikker som ikke passer sammen, vendes de om igen og turen gives videre.
Ekstra: Lav dit barn selv klippe nogle (eller alle) brikkerne ud, da det træner finmotorikken.
Aktivitet 2 - farvelæg mis
I denne aktivitet skal dit barn farvelægge sin egen mis.
Missen klippes ud og hænges op.
Ekstra: Dit barn kan også skrive nogle forskellige ting om sin mis. Det kan f.eks. være:
– navn
– livret
– farver
Aktivitet 3 - landet med de mange katte spil
Hvem kommer først – til landet med de mange mus er et form for brætspil, hvor dit barn skal øve sig på forskellige ord, som der er i bogen. Barnet øver at kunne genkende ord og læse dem højt.
Antal spillere: 2 – 3 spillere
Materialer: Terninger og brikker
Fremgangsmåde: Dit barn slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Feltet dit barn lander på, læses højt og turen gives videre. Hvis det er svært at læse ordet højt, kan spillemakkeren hjælpe med at læse det højt. Sådan fortsættes der indtil alle spillere er i mål. Hvis ordet skal skrives ned enten alene eller i i sætning, medfølger der et ark, som dit barn kan skrive på.
Ekstra: Spillet kan spilles på flere niveauer:
Niveau 1: Ordet, man lander på, læses højt.
Niveau 2: Ordet, man lander på, læses højt og skrives ned.
Niveau 3: Ordet, man lander på, læses højt og der skrives en sætning med ordet.
Spilles spillet på niveau 2 og 3 er der et tilhørende skriveark, hvor ord eller sætninger kan skrives på.
Aktivitet 4 - find og skriv ord (hentediktat)
Find ord fra bogen er en bevægelsesaktivitet. Det er en hentediktat, hvor dit barn øver sig i at læse, genkende og skrive et ord.
Fremgangsmåde: Mus-ordene klippes ud og lamineres (hvis bruges flere gange). Ordene kan eventuel snakkes om sammen forinden aktiviteten. Aktiviteten kan både laves inde- og udenfor. Ordene fordeles rundt på gulvet eller i naturen. Dit barn skal nu ud og finde et ord ad gangen. Dit barn løber ud, finder et ord, læser ordet, husker det, og løber tilbage til skrivearket med katte, hvor ordet skrives ned.
Ekstra: Aktiviteten kan laves i flere forskellige niveauer.
Niveau 1: Barnet løber ud, finder et ord, tager ordet med tilbage og skriver ordet ned.
Niveau 2: Barnet løber ud, finder et ord, husker ordet, løber tilbage og skriver ordet ned.
Niveau 3: Barnet løber ud, finder et ord, husker ordet, løber tilbage og skriver en sætning med ordet.