Her får du en samlet pakke med 5 forskellige materialer, der kan bruges til danskværksteder eller stationsundervisning. Alle værkstederne har fokus på at sætte bogstavernes lyde sammen til korte ord og begyndende læsning. Nogle af værkstederne kræver at eleverne arbejder parvis, mens der er mulighed for at lave nogle af dem alene eller mere end to sammen.
Der er altså 5 stationer, som eleverne kan rokere rundt i mellem eller stationen kan køres samlet på klassen én efter én, og derfor kan tidsforbruget varierer alt efter, hvilken fremgangsmåde der arbejdes med.
Målgruppe: 1. klasse
Fag: Dansk
Forventet tidsforbrug: 2 – 4 timer
Fælles Mål:
– Eleven kan stave lette og almindelige ord.
– Eleven kan læse enkle tekster sikkert
Værksted 1 - vendespil
Vendespil med ord på to bogstaver. Vendespil kan spilles på flere niveauer, hvorfor to på forskellige niveauer sagtens kan spille sammen. To kort vendes, og passer ordet og billedet sammen, er der stik. Derefter gives turen videre.
Niveauerne er:
Niveau 1 – Find et stik bestående af et billede og et ord og læs ordet højt.
Niveau 2 – Find et stik, læs ordet højt og skriv ordet på et stykke papir.
Niveau 3 – Find et stik, læs ordet højt, og sig en sætning med ordet.
Niveau 4 – Find et stik, læs ordet højt og skriv en sætning med ordet.
Værksted 2 - domino med lydrette ord
Domino med lydrette ord.
Start med at klippe brikker ud (det kan du med fordel få eleverne til, da det træner finmotorikken, og hvorfor ikke slå to fluer med et smæk?).
Fordel brikkerne med forsiden opad. Ordet ved siden af “start-feltet” læses højt, og nu skal brikken med billedet findes. Når brikken er fundet, lægges den ved siden af ordet. På den brik står der et nyt ord, som ligeledes har et billede, der passer til. Sådan fortsættes der indtil alle brikker er lagt.
Selvom eleverne kan klippe brikker ud, kan det være en fordel at laminere dem, så de kan bruges igen og igen. Der kan nemlig komme mange forskellige og sjove mønstre ud af det, alt efter hvordan brikkerne lægges efter hinanden.
Værksted 3 - spil ludo
Ludo med ord på to bogstaver.
Man går aldrig helt galt i byen med et godt spil ludo. I dette spil kan eleverne igen øve sig på ord med to bogstaver, og det kan også spilles på flere forskellige niveauer, hvorfor man sagtens kan spille sammen uanset niveau.
Du skal bruge:
– 4 brikker pr. spiller (f.eks. centicubes)
– 1 terning
Niveauerne er:
Niveau 1 – Ordet, man lander på, læses højt.
Niveau 2 – Ordet, man lander på, læses højt og skrives ned.
Niveau 3 – Ordet, man lander på, læses højt og bruges i en sætning.
Niveau 4 – Ordet, man kan landet på, læses højt, skrives ned i en sætning.
OBS: Hvis længden på spillet skal reduceres, kan du lade eleverne nøjes med én brik pr. mand.
Værksted 4 - lav ord med to bogstaver
Lav ord med to bogstaver.
Spillet består af 8 vokaler og 8 konsonanter, som klippes ud og lamineres. Lad eleverne lege med bogstaverne og sætte røde og sorte bogstaver sammen i forsøget på at danne ord. Hvilke ord er ægte ord, og hvilke er fjolle ord?
Igen kan det laves på flere niveauer, så to, der ikke er på samme niveau, kan spille sammen.
Niveau 1 – Sæt et sort og rødt bogstav sammen, og sig ordet højt.
Niveau 2 – Sæt tre bogstaver sammen, og sig ordet højt.
Niveau 3 – Dan et ord på to bogstaver, tegn det og skriv det ned på et stykke papir.
Niveau 4 – Dan et ord på tre bogstaver, tegn det og skriv det ned på et stykke papir.
Hvor mange ord kan eleverne finde?
Værksted 5 - farv billederne (hæfte)
Farv billederne efter ord med to bogstaver – lær at genkende ord.
Her kan eleverne sidde stille og roligt og farvelægge forskellige tegninger, ved at læse ord på to bogstaver. Ordene på tegningen skal farves i den farve, som er vist nederst på siden.
Du skal bruge:
1 x hæfte pr. elev
Farveblyanter