Med dette læringsspil kan dit barn træne de store og små bogstavers navne og udseende. Det er en sjov og lærerig måde at træne bogstaverne på, når dit barn skal til at starte i skole eller netop er startet. Hos nogle optræder nysgerrigheden om bogstaver og tal allerede inden skolestart og der er det med at gribe læringen med det samme! Det kan f.eks. være med dette spil.
Alt du skal bruge til spillet er brikker i forskellige former eller farver til hver spiller.
Spillets fremgangsmåde:
- Klip brikkerne med bogstaverne ud. Du kan med fordel laminere dem, så I kan spille igen og igen.
- Læg brikkerne med bagsiden opad, og læg dem tilfældigt ud på bordet.
- I skiftes til at trække et kort med et bogstav.
- Find bogstavet på spillepladen (som du også med fordel kan laminere) og sæt en brik. For at øve bogstavernes navne, kan I sige bogstavet højt når i placerer brikken.
- Nu handler det om, at få 4 på stribe. Den første der får 4 på striber vinder.
Hvis dit barn har intet eller et minimalt kendskab til bogstaverne, kan I starte med at spille med bogstaverne med forsiden opad. Her kan dit barn træne at genkende bogstavernes udseende.
Her kan du finde flere opgavehæfter og læringsspil, hvor dit barn kan træne bogstaverne.
Målgruppe: 0. klasse
Fag: Dansk