I dette spil kan dit barn træne at bøje navneord. Navneord er en af de ordklasser, som dit barn først bliver præsenteret for, og som bliver brugt rigtig meget. Derfor er det en god ide, at træne dem og træne hvordan de bøjes i forskellige sammenhænge.
Fremgangsmåde:
– Print spillepladen ud og laminer den, så den kan bruges igen og igen.
– Du skal bruge 2 x 6-sidet terninger. Hver spiller skal have sit eget skriveark.
– Slå med terningerne og find frem til ordet. Gå først vandret og derefter ned.
– Bøj ordet på næste side.
Sådan fortsættes der indtil hele skrivearket er fyldt ud, eller hvis alle ordene er bøjet. Du kan lave forskellige tilføjelser og udvidelser til spillet. Dit barn kan f.eks. skrive en sætning med ordet også, for at se hvordan ordet optræder i forskellige sammenhænge – altså hvilken bøjning ordet står i.
Her kan du finde flere spil og aktiviteter til dansk.
Målgruppe: 3. – 4. klasse
Fag: Dansk