Her får du en samlet pakke med 5 forskellige værksteder, som alle har fokus på at træne elevernes viden og kendskab til navneord og bøjninger af navneord. Navneord er en af de ordklasser, som bliver brugt rigtig meget, og derfor er de vigtige at træne. Alle 5 værksteder har fokus på navneord og bøjninger i forskellige former.
Eleverne kan enten rokere mellem de 5 værksteder, eller I kan arbejde med dem enkeltvis samlet på klassen. Tidsforbruget kan derfor variere, alt efter hvilken arbejdsmetode der vælges.
Målgruppe: 3. – 4. klasse
Fag: Dansk
Forventet tidsforbrug: 2 – 4 timer
Fælles Mål:
– Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord.
Værksted 1 - klemmekort
Klemmekort – find den forkerte bøjning.
Her får du 20 forskellige kort med et navneord på.
Du skal bruge:
– 20 små klemmer
Fremgangsmåde:
Klip klemmekortene ud og laminer dem.
På hvert kort er der et navneord. Under navneordet er der tre bøjninger af navneordet, hvor ét af dem er bøjet forkert. Lad eleverne sidde sammen to og to eller flere, og læg kortene med bagsiden opad. Skiftevis trækker de et kort, og skal placere klemmen på det ord, der er bøjet forkert.
Der kan laves flere udvidelser og tilføjelser til klemmekortene.
– På et stykke papir liggende ved siden af, kan eleverne bøje ordet rigtigt i alle fire former.
– Lav en sætning med ordet.
– Skriv en sætning med ordet.
– Bøje ordene i de rigtige bøjninger.
Værksted 2 - ludo med navneord
Ludo med navneord.
Print spillepladen ud og laminer den, så den kan bruges igen og igen.
Du skal bruge:
– 1 x terning.
– 1 – 4 brikker pr. spiller.
– 1 spilleplade.
Spillets fremgangsmåde:
Ludo spilles som almindelig ludo. Alt efter hvor lang tid eleverne har i dette værksted, kan du vælge om de skal spille med 1, 2, 3 eller 4 brikker pr. spiller, og om de skal spille sammen 2, 3 eller 4 elever.
Det kan spilles på flere niveauer, hvorfor to elever på forskellige niveauer sagtens kan spille sammen.
Niveau 1: når eleven lander på et felt, læses navneordet det højt.
Niveau 2: når eleven lander på et felt, siges en sætning højt, hvor navneordet indgår.
Niveau 3: når eleven lander på et felt, skrives en sætning ned på et stykke papir, hvor navneordet indgår.
Niveau 4: når eleven lander på et felt, bøjes navneordet.
Værksted 3 - hæfte (skattejagten)
Hæfte – skattejagten med navneord.
Lad eleverne arbejde alene med hæftet eller to og to. Der er i alt 13 sider med forskellige opgaver, hvor der arbejdes med navneord. Hæftet handler om at hjælpe Mikkel, Jeppe og Sara med at finde frem til skatten før de andre pirater. På hver side skal eleven løse en opgave med navneord, for at få et bogstav til koden, som findes på bagerste side.
Print et hæfte ud til hver elev. Værkstedet kan fungere som et stillesiddende værksted, hvor eleverne kan sidde hver for sig og arbejde med hæftet.
Værksted 4 - spil (bøj navneord)
Spil – bøj navneord.
Print spillepladen ud og laminer den, så den kan bruges igen og igen.
Du skal bruge:
– To 6-sidet terninger.
– 1 blyant pr. deltager.
– 1 spilleplade
– 1 skriveark pr. deltager.
Spillets fremgangsmåde:
Lad eleverne arbejder to og to. Skiftevis slår de med begge terninger. Den ene terning viser, hvor langt eleven skal gå vandret. Den anden terningen viser, hvor langt eleven skal gå ned på spillepladen. Alternativt kan I nøjes med én terning, og lad 1. slag med terningen være vandret og 2. slag være nedad.
Nu skal eleven finde det ord, som terningerne har ført til. Når eleven har fundet ordet, skal det bøjes omme på skrivearket. Derefter er det næste elev til at slå med terningerne, finde ordet og bøje det. Sådan fortsættes der, indtil begge elever har udfyldt deres skriveark.
Eksempel: Du slår en 3’er og en 6’er. Først går du vandret hen til 3-tallet. Derefter går du 6 ned. Du ser der står “hat” i feltet. Herefter går du om på skrivearket og bøjer ordet.
Alt efter hvor lang tid eleverne har i dette værksted, og de når at blive færdige, kan det udvides. Eleverne kan f.eks. skrive en sætning med ordet, som de har bøjet.
Værksted 5 - skriv navneord
I dette værksted skal du kun bruge 1 stykke blank papir pr. elev.
Sæt en timer på (f.eks. 2 minutter), og lad eleverne sidde selv og finde på så mange navneord som muligt. Når de 2 minutter er gået, skal eleverne sammenligne deres navneord, og se om der er nogle, der går igen. Herefter kan de finde de 3 navneord, som er skrevet flest gange.
Når alle eleverne i klassen har været igennem værkstedet, kan I tage en fælles samtale om, hvilke navneord der er gået igen flest gange, og eventuelt bøje dem fælles på klassen.
Hvis nogle elever har brug for ekstra udfordring, kan de finde på navneord der bøjes uregelmæssigt.