Er dit barn netop begyndt at lære tallene og begyndt med små plusstykker? Så er dette spil lige noget for jer. Det er stort skridt fra at lære tallene, til at lære og plusse dem sammen. Til at starte med handler det om at kunne genkende tallene og kunne navngive dem. Derefter handler det om at forstå, at tallene repræsenterer en mængde.
Når dit barn kan det, skal dit barn lære at to tal kan lægges sammen. Her skal dit barn lære at kombinere to mængder, for at få en større mængde.
Dette er spil er en sjov måde at træne det på. Alt du skal bruge er én brik pr. spiller, en saks, en tegnestift eller en clips. Du kan med fordel laminere spillepladen, samt hjulet og pilen. Du kan enten bruge pilen ved at sætte en tegnestift ned oveni, så pilen kan dreje rundt. Alternativt kan du bruge en clips, hvor der sættes en blyant ned i midten oveni clipsen, og det er nu clipsen, som drejer rundt.
Sådan spilles der:
Man kan være 2 – 4 spillere. Placér brikkerne i startfeltet. Spiller 1 drejer pilen/clipsen, som lander på et felt. Spilleren løser regnestykket og flytter sin brik hen på det nærmeste resultat. Eksempel: Spiller 1 drejer pilen, som lander på 4 + 3. Det giver 7, og spiller 1 flytter nu sin brik hen på det nærmeste 7-tal. Derefter er det næste spillers tur. Sådan fortsættes der indtil første spiller er i mål.
Målgruppe: 0. – 1. klasse
Fag: Matematik