Gør julen endnu sjovere med dette hæfte med 10 opgaver, hvor dit barn skal finde forskellene mellem to billeder. Når dit barn sidder og leder efter små fejl, er det med til at træne koncentrationen og opmærksomheden.
Hæftet er perfekt til hyggelige timer i december, hvor I kan høre julemusik og drikke varm kakao imens. Måske I endda får brug for hinandens hjælp, da nogle af fejlene kan være lidt svære at finde. I hæftet er der både billeder med 3, 5, 6, 7 og 10 fejl. Antal fejl stiger igennem hæftet.
Alt efter alder og niveau, er der gjort plads til at dit barn, foruden at sætte ring om fejlene, også skal skrive, hvor fejlene er fundet henne. Dette er med til at træne dit barns skrivefærdigheder. Dette kan også undlades.
Målgruppe: førskole, 0. klasse
Fag: Dansk
Emne: Juledansk, find fem fejl