Har dit barn svært ved at skrive pænt, så andre kan læse det? I dette træningshæfte øver dit barn sig i at skrive tydeligt gennem forskellige skriveopgaver. Hæftet starter med at varme fingrene op og bygger gradvist op med opgaver, hvor dit barn skal rydde op i rodede sætninger, skrive et brev, finde på sin egen skøre opskrift og meget andet.
Børn i dag bruger computere, tablets og mobiltelefoner mere end nogensinde. Mange opgaver og afleveringer bliver løst på computer, hvilket også fører meget godt med sig – men børn mangler mulighed for at øve deres håndskrift og stavning i hverdagen. Nogle børn kan få sværere ved at skrive læsligt, holde korrekt blyantsgreb og huske bogstavernes former.
Når dit barn træner at skrive i hånden, styrkes finmotorikken, koncentrationen og hukommelsen faktisk også. Nogle børn lærer og husker bedre, når de får det ud gennem fingrene i stedet for gennem tastaturet.
Hvad træner dit barn i hæftet om håndskrift?
I hæftet kan dit barn arbejde med:
- Varm fingrene op – skriv samme sætning på seks forskellige måder
- Sneglefart – skriv en rodet tekst pænt om
- Lille, mindre og mindst – skriv bogstaverne i tre størrelser
- Frode fra fjerde – skriv en sjov tekst pænt af
- Der mangler mellemrum – sæt mellemrum og store bogstaver ind
- Lav en opskrift – find på en skør ret og skriv den ned
- Ryd op i sætningerne – ret rodede bogstaver til pæn skrift
- Brev fra bedstemor – skriv et brev pænt af
- Et brev til din lærer – skriv selv et brev med hjælp fra emnebanken
Hæftet bygger gradvist op – fra korte opvarmningsøvelser til længere skriveopgaver, hvor dit barn til sidst skal skrive helt uden hjælpelinjer. Det er en færdighed, dit barn bruger i alle fag og hele livet. Hæftet består af 12 sider med farverige illustrationer, der gør det let og indbydende at gå i gang.
Her kan du finde flere skriveopgaver, hvor dit barn kan træne sin håndskrift.
Målgruppe: 3. – 5. klasse
Fag: Dansk




