Med denne lille diktat vil dit barn øve sig i at skrive ord, der skrives i to ord, men som lyder som ét, svære endelser, konsonantklynger og dobbeltkonsonanter. Diktaten er opsat som en side i en dagbog, så dit barn møder genkendelighed både i genre og tekst.
Diktaten består af én side opsat som en dagbog, hvor der kan skrives direkte i og én side til forælderen/læreren, der læses op fra og indeholder de ord, dit barn skal skrive ned.
Sådan bruger du diktaten
- Print antallet af diktater, der skal bruges (side 1).
- Print lærerens side ud (side 2). Denne skal bruges til oplæsnings-delen.
- Læs teksten højt i et roligt og langsomt tempo. Når du når til ét af de ord, barnet skal skrive, gentages ordet, og der gives f.eks. 5 sekunder, før der læses videre i teksten.
- Herefter kan diktaten rettes og/eller gennemgås ord for ord på klassen eller derhjemme.
Vores genrediktater er opsat således, at dit barn vil møde forskellige genrer, der understøttes både illustrativt og layoutmæssigt.
Formålet med de (lidt anderledes) diktater er, at dit barn kan stifte bekendtskab med forskellige genrer både gennem tekstens indhold og understøttet af den type af layout, der hører sig til den specifikke genre.
Du kan med fordel tale med dit barn om ordenes betydninger, tekstens indhold og genren, diktaten hører til. Diktaten giver mulighed for at åbne op for en danskfaglig snak om det, dit barn netop har arbejdet med.
Du kan finde andre former for diktater her.
Målgruppe: 4. klasse
Fag: Dansk




