Skal dit barn have lidt ekstra træning i dansk, så kan månedsopgaver være en god måde at give dit barn lidt ekstra læring på. Månedsopgave 2 er en del af en serie og alle hæfter kan bruges på forskellige måder. Du finder de øvrige hæfter i serien her. Hæfterne er alle overskuelige i design og til at gå til. I dette hæfte arbejder dit barn med udsagnsord, egennavne og stavning på en sjov måde.
Månedsopgave 2 kan genopfriske eller træne dit barns kendskab til udsagnsord og deres bøjning i nutid samt til at træne genkendelse af egennavne og korrekt stavemåde.
Disse opgaver finder dit barn i månedsopgave 2
- Sæt kryds ved alle udsagnsord i en ordsamling
- Skriv udsagnsordene i nutid ud fra billeder
- Løs rebusser
- Farvelæg alle egennavne
- Flyt rundt på bogstaver, så de bliver til navnet på et land
- Vælg den rigtige stavemåde (sæt ring om ordet)
- Skriveopgave: “Skriv om din skole” med hjælpespørgsmål
- Tegneopgave i forlængelse af skriveopgaven
De 2 første sider i månedsopgave 2 indeholder blandede opgaver. Dit barn træner genkendelse af udsagnsord og bøjning i nutid, egennavne samt korrekt stavemåde af ord, der ofte forveksles. På den sidste side skal dit barn beskrive sin skole. Blandt andet hvordan den ser ud, hvad der er bedst og hvad der kunne laves om efterfulgt af en tegneopgave.
Her kan du finde flere spændende månedsopgaver til dit barn.
Målgruppe: 3. klasse
Fag: Dansk




