Halloweenplus: Hvem er du? – matematik 0. – 2. klasse

Er dit barn vild med spøgelser, hekse og flagermus? Så er der plustræning med gys og grin i dette matematikspil med (u)hyggeligt halloweentema. Dit barn rykker rundt på en spilleplade fyldt med tal, skriver dem ind i sit regneark og lægger dem sammen undervejs eller til slut.

Sådan spilles spillet:

Antal spillere: 2 – 4
Du skal bruge: 1 terning og 1 blyant til hver spiller.
Der er 2 regneark pr. papir. Print og klip ud, så I har ét papir hver.

Skiftevis slår I med terningen og rykker antal felter, som terningen viser.
Skriv tallet, I lander på, ned på regnearket. Så er det næste spillers tur.
I kan enten vælge at plusse tallene sammen undervejs (den ene kolonne kan bruges til dette), eller I kan vælge at plusse alle tallene sammen til sidst, når spillet er slut.
Når I har fundet ud af, hvad tallene giver tilsammen, finder I også ud af, hvilken halloweenfigur, I er. På spillepladen kan du se 5 forskellige talspænd med en tilhørende halloweenfigur. Tjek jeres resultater og find ud af, hvem I er.

God fornøjelse med spillet!

 

Her kan du finde flere materialer med halloweentema.

Målgruppe: 0. – 2. klasse
Fag: Matematik

Et plusspil med halloweentema til 0.–2. klasse

Spillepladen printes og kan med fordel lamineres, så den holder til mange gyserrunder. Regnearkene klipper du over på den stiplede linje, så hver spiller har sit eget. Derudover skal du bare finde en terning og et par spillebrikker frem.

Plus er et af de emner, som dit barn arbejder med gennem hele 0.–2. klasse, og spillet kan derfor bruges flere år i træk. Materialet er på 2 sider, en spilleplade og en side med regneark. Spillet egner sig både hjemme, i klassen og i SFO’en.

På spillepladen gemmer der sig også små tekster om halloween, bl.a. om traditionen med lys i roelygter. Læs dem højt undervejs, og tal om, hvad dit barn gerne vil klædes ud som i år. Spil gerne flere runder, for summen bliver ny hver gang, og dit barn kan jagte netop den figur, det helst vil være.

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402. 

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr