Lærer dit barn?

Som i nok har opdaget, så bruger jeg ret meget tid på at lege og implementere læring i ungernes aka Bjørn og Eskilds hverdag. Jeg tror på, at de skal præsenteres for nye ting rigtig mange gange og i små doser, så opsøger de selv næste skridt i læringen, når de er klar. De små tegn, du som forældre ser på, at de er klar til næste fase er fx., at de selv begynder at spørge til tal, bogstaver, planeter, træer, følelser eller hvad I nu tidligere har haft oppe. Når de selv begynder at fortælle om det tidligere lærte, så er læringen lagret på en anden måde, og de er klar til næste skridt fx. sætte flere tal sammen, bogstaver til ord osv. Jeg inddeler altid læringen i 4 faser, så er det lettere at se det går fremad og som forældre at være bevidst om.

4 faser
  1. Jeg har hørt om det, men har glemt det igen og kan ikke genfortælle. Dog kan jeg huske, at jeg har hørt det før, hvis nogen nævner det for mig.
  2. Jeg har hørt om det og kan huske dele af det.
  3. Jeg har hørt om det, kan huske det og fortælle andre om det lærte.
  4. Jeg kan fortælle om det og lære andre om det pågældende emne til fx søskende, eller forklare “pludselig uvidende” forældre om noget med egne ord og på flere forskellige måde.

Netop pga min overbevisning om at tingene skal introduceres mange gange, i små doser og mange gentagelser, så har vi, helt fra Bjørn var lille haft både bogstaver og tal hængende på hans værelse. Tal, dyr og farver er jo ofte nogle af de første emner vores børn lærer. Derfor har Bjørn og Eskild haft en masse plastik dyr, et værelse fuld af farver og tal hængende på væggen, så de hele tiden præsenteres for det, de skal lære og være opmærksomme på.

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr