Fange krabber
annonce (vi har fået 4 gennemsigtige spande af legebyen.dk til test og foto).
Da Bjørn var afsted på weekend med mine svigerforældre for nogle weekender siden, havde de en fantastisk tur til stranden med krabbejagt. Det er SÅ sjovt at fange krabber! Inden turen lavede farfar og Bjørn en krabbefiskestang ud af en pind, snor, klemme og tung møtrik – se billedet nederst.
De fangede MANGE krabber, og Bjørn var meget entusiastisk. Jeg fangede også krabber hos min mormor om sommeren, og jeg ELSKEDE det. Vi havde bare kun en hvid fiskerspand, som gjorde det lidt svært at nærstudere krabberen. Men heldigvis fik vi disse spande af Legebyen.dk – egentlig til et andet forsøg, som kommer senere, men de var jo super til dette også. Bjørn havde her mulighed for at betragte krabberne fra alle vinkler, og se hvordan de bevægede sig mellem hinanden og spiste.
Som madding til at fange krabberne kan enten bruges spegepølse eller knuste muslinger med kød. Krabberne skal selvfølgelig sættes fri igen og ikke stå for længe i solen.
To andre gode sommerlege kan se her.
Hyg jer!





