Når dit barn skal lære at plusse, starter det ofte med at tælle på fingrene, hvilket er en super god strategi af bruge. Når dit barn begynder at blive bedre og bedre, begynder dit barn at plusse bl.a. med hjælp af 10’er venner. I dette plusløb/hæfte kan dit barn øve sig på plus på en rigtig sjov måde, hvor det kan kræve, at dit barn prøver sig frem eller prøver at regne det i hovedet. Løbet består af 10 poster, hvor dit barn skal løse en masse forskellige og sjove plusopgaver. Posterne kan med fordel printes ud, lamineres og hænges op enten ude eller inde, og dit barn skal løbe fra post til post. Der er tilhørende svarark, som dit barn kan tage med rundt til posterne og notere sine svar ned derpå (svararket finder du nederst på siden). På den måde kan posterne bruges igen og igen. Løbet kan også printes ud og laves som et hæfte, hvor dit barn kan løse opgaverne direkte på siderne.
Her kan du finde mange flere sjove aktivitetsløb med forskellige temaer og emner.
Målgruppe: 2. – 3. klasse
Fag: Matematik
