Her får du en samlet pakke med 5 forskellige værksteder, som alle har fokus på at træne elevernes viden og kendskab til udsagnsord og bøjninger og bøjning af udsagnsord. Udsagnsord kan både være regelmæssige og uregelmæssige. I disse 5 værksteder arbejdes der primært med regelmæssige udgangsord. Eleverne vil arbejde med forskellige udsagnsord, og bøjning i navneform, bydeform, nutid og datid.
Eleverne kan enten rokere mellem de 5 værksteder, eller I kan arbejde med dem enkeltvis samlet på klassen. Tidsforbruget kan derfor variere, alt efter hvilken arbejdsmetode der vælges.
Målgruppe: 3. – 4. klasse
Fag: Dansk
Forventet tidsforbrug: 2 – 4 timer
Fælles Mål:
– Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord.
Værksted 1 - klemmekort
Klemmekort – find den forkerte bøjning.
Her får du 36 forskellige kort med udsagnsord på.
Du skal bruge:
– 5 små klemmer
Fremgangsmåde:
Klip klemmekortene ud og laminer dem.
På hvert kort er der en overskrift med enten navneform, bydeform, nutid eller datid. Der er 8 udsagnsord på hvert kort, som er bøjet i forskellige tider. Eleverne skal nu sætte en klemme på de ord, som står i den rigtige tid. Lad eleverne sidde sammen to og to eller flere, og læg kortene med bagsiden opad. Skiftevis trækker de et kort, og skal nu igen skiftevis sætte en klemme på de ord, der står i den rigtige bøjning.
Der kan laves flere udvidelser og tilføjelser til klemmekortene.
– På et stykke papir liggende ved siden af, kan eleverne bøje ordet rigtigt i alle fire former.
– Lav en sætning med ordet.
– Skriv en sætning med ordet.
– Bøje ordene i alle bøjninger.
Værksted 2 - ludo med udsagnsord
Ludo med udsagnsord.
Print spillepladen ud og laminer den, så den kan bruges igen og igen.
Du skal bruge:
– 1 x terning.
– 1 – 4 brikker pr. spiller.
– 1 spilleplade.
Spillets fremgangsmåde:
Ludo spilles som almindelig ludo. Alt efter hvor lang tid eleverne har i dette værksted, kan du vælge om de skal spille med 1, 2, 3 eller 4 brikker pr. spiller, og om de skal spille sammen 2, 3 eller 4 elever.
Det kan spilles på flere niveauer, hvorfor to elever på forskellige niveauer sagtens kan spille sammen.
Niveau 1: når eleven lander på et felt, læses ordet højt.
Niveau 2: når eleven lander på et felt, siges en sætning højt, hvor udsagnsordet indgår.
Niveau 3: når eleven lander på et felt, skrives en sætning ned på et stykke papir, hvor ordet indgår.
Niveau 4: når eleven lander på et felt, bøjes udsagnsordet i navneform, nutid og datid.
Værksted 3 - hæfte
Hæfte – lær om udsagnsord.
Lad eleverne arbejde alene med hæftet. Der er i alt 6 sider med forskellige opgaver, hvor der arbejdes med udsagnsord. Eleverne skal blandt andet adskille udsagnsord fra de øvrige ordklasser og skrive udsagnsordene i navneform, bydeform, nutid og datid.
Print et hæfte ud til hver elev. Værkstedet kan fungere som et stillesiddende værksted, hvor eleverne kan sidde hver for sig og arbejde med hæftet.
Værksted 4 - spil (bøj udsagnsord)
Spil – bøj udsagnsord. Bøj udsagnsord i navneform, bydeform, nutid og datid.
Print spillepladen ud og laminer den, så den kan bruges igen og igen.
Du skal bruge:
– To 6-sidet terninger.
– 1 blyant pr. deltager.
– 1 spilleplade
– 1 skriveark pr. deltager.
Spillets fremgangsmåde:
Lad eleverne arbejder to og to. Skiftevis slår de med begge terninger. Den ene terning viser, hvor langt eleven skal gå vandret. Den anden terningen viser, hvor langt eleven skal gå ned på spillepladen. Alternativt kan I nøjes med én terning, og lad 1. slag med terningen være vandret og 2. slag være nedad.
Nu skal eleven finde det ord, som terningerne har ført til. Når eleven har fundet ordet, skal det bøjes omme på skrivearket. Derefter er det næste elev til at slå med terningerne, finde ordet og bøje det. Sådan fortsættes der, indtil begge elever har udfyldt deres skriveark.
Eksempel: Du slår en 3’er og en 6’er. Først går du vandret hen til 3-tallet. Derefter går du 6 ned. Du ser der står “købe” i feltet. Herefter går du om på skrivearket og bøjer ordet.
Alt efter hvor lang tid eleverne har i dette værksted, og de når at blive færdige, kan det udvides. Eleverne kan f.eks. skrive en sætning med ordet, som de har bøjet.
Værksted 5 - bøj uregelmæssige udsagnsord (ekstra)
I dette værksted skal du kun bruge 1 stykke blank papir pr. elev.
Lad eleverne arbejde sammen i mindre grupper. De skal nu finde på udsagnsord, som er uregelmæssige og bøje dem.
Du får en liste her med de typiske uregelmæssige udsagnsord. Hvis de har brug får støtte, kan du printe en liste ud med de uregelmæssige udsagnsord, dog kun i navneform, og lade eleverne bøje ordet i de andre tider.
Du kan også lade eleverne undersøge og snakke om, hvordan udsagnsordene er uregelmæssige. Hvilke mønstre ses der ved uregelmæssige udsagnsord?
Liste med uregelmæssige udsagnsord:
– at bede
– at blive
– at drikke
– at flyve
– at få
– at gå
– at se
– at lyve
– at slå
– at snyde
– at være
