Værksteder dansk 3. – 4. klasse – tillægsord

Her får du en samlet pakke med 5 forskellige værksteder, som alle har fokus på at træne elevernes viden og kendskab til tillægsord og bøjning af tillægsord. Tillægsord kan både være regelmæssige og uregelmæssige. I disse 5 værksteder arbejdes der både med regelmæssige og uregelmæssige tillægsord. Eleverne vil arbejde med forskellige tillægsord og bøjninger i 1. grad, 2. grad og 3. grad, samt uregelmæssige bøjninger.

Eleverne kan enten rokere mellem de 5 værksteder, eller I kan arbejde med dem enkeltvis samlet på klassen. Tidsforbruget kan derfor variere, alt efter hvilken arbejdsmetode der vælges.

Målgruppe: 3. – 4. klasse
Fag: Dansk 

Forventet tidsforbrug: 2 – 4 timer

Fælles Mål: 
Eleven har viden om ordklasser og regler for bøjning af ord.

Værksted 1 - klemmekort

Klemmekort – find den forkerte bøjning.

Her får du 16 forskellige kort med forskellige ord på.

Du skal bruge:
– 5 små klemmer

Fremgangsmåde:
Klip klemmekortene ud og laminer dem.

På hvert kort er der 8 forskellige ord i ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord. Eleverne skal nu sætte en klemme på tillægsordene. Lad eleverne sidde sammen to og to eller flere, og læg kortene med bagsiden opad. Skiftevis trækker de et kort, og skal nu skiftevis sætte en klemme på de ord, der er tillægsord.

Der kan laves flere udvidelser og tilføjelser til klemmekortene.
– På et stykke papir liggende ved siden af, kan eleverne bøje tillægsordene i de forskellige grader.
– Lav en sætning med ordet.
– Skriv en sætning med ordet.
– Bøj alle ordene i alle bøjninger.

Ludo med tillægsord.

Print spillepladen ud og laminer den, så den kan bruges igen og igen. 

Du skal bruge: 
– 1 x terning.
– 1 – 4 brikker pr. spiller.
– 1 spilleplade.

Spillets fremgangsmåde: 

Ludo spilles som almindelig ludo. Alt efter hvor lang tid eleverne har i dette værksted, kan du vælge om de skal spille med 1, 2, 3 eller 4 brikker pr. spiller, og om de skal spille sammen 2, 3 eller 4 elever.

Det kan spilles på flere niveauer, hvorfor to elever på forskellige niveauer sagtens kan spille sammen.

Niveau 1: Når eleven lander på et felt, læses ordet højt.
Niveau 2: Når eleven lander på et felt, siges en sætning højt, hvor tillægsordet indgår.
Niveau 3: Når eleven lander på et felt, skrives en sætning ned på et stykke papir, hvor ordet indgår.
Niveau 4: Når eleven lander på et felt, bøjes tillægsordet i 1. grad, 2. grad og 3. grad, eller som det bøjes, hvis det er uregelmæssigt.

 

Hæfte – lær om tillægsord.

Lad eleverne arbejde alene med hæftet. Der er i alt 6 sider med forskellige opgaver, hvor der arbejdes med tillægsord. Eleverne skal blandt andet selv finde på tillægsord og bøje dem i de rigtige bøjninger.

Print et hæfte ud til hver elev. Værkstedet kan fungere som et stillesiddende værksted, hvor eleverne kan sidde hver for sig og arbejde med hæftet.

Spil – bøj tillægsord. Adskil tillægsord i forskellige bøjninger.

Print spillepladen ud og laminer den, så den kan bruges igen og igen. 

Du skal bruge: 
– 1 x 6-sidet terninger.
– 1 spilleplade
– 10 centicubes (eller andet) pr. mand.

Spillets fremgangsmåde: 

Lad eleverne arbejder to og to. Skiftevis slår de med terningen. Alt efter hvilket tal terningen slår, skal de placere en centicube på et ord, der er bøjet i den rigtige grad. Den første der får 4 på stribe, vinder.  

Alt efter hvor lang tid eleverne har i dette værksted, kan der tilføjes et element, hvor eleverne skal skrive en sætning med ordet, som de vælger at stille sin centicube på.

I dette værksted skal du bruge 1 stykke blank papir pr. elev og en skærm eller et udprintet billede.

Smid et billede op på skærmen i klassen, som indeholder mange detaljer. Det kan f.eks. være:
– en skolegård fyldt med børn der leget
– en park i byen med mange mennesker
– en zoologisk have
– på en restaurant
– i køkkenet
– … og meget andet.

Hvis du ikke har en skærm til rådighed, kan du finde billeder på nettet og printe dem ud.

Lad eleverne arbejde sammen i mindre grupper. De skal nu skiftevis finde på forskellige tillægsord, som beskriver billedet.

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr