Er dit barn nået til det punkt i engelskundervisningen, hvor det er tid til at gå et spadestik dybere end almindelige gloser? Så er dette hæfte et oplagt bud. Hæftet dykker ned i engelske ordsprog, (proverbs) og talemåder (idioms), de sjove, billedlige udtryk, som ikke altid giver mening, hvis man oversætter dem ord for ord. Dit barn bliver klogere på, hvad udtrykkene betyder, hvordan de bruges, og hvorfor sproget bliver mere levende, når man kender dem. Her kan du finde flere af vores engelskhæfter.
Hæftet giver dit barn mulighed for at træne oversættelse, ordforråd og sprogforståelse på en anderledes og motiverende måde end den klassiske grammatikøvelse. Samtidig bliver dit barn præsenteret for kendte engelske udtryk, som går igen i film, sange og hverdagssprog.
Dette lærer dit barn i hæftet
- Lær forskellen på et proverb og et idiom
- Oversæt ordsprog og talemåder til dansk
- Gæt den rette betydningen
- Udfyld manglende ord i ordsprog og talemåder
- Sæt ord i den rigtige rækkefølge
- Find den danske talemåde, der betyder det samme
- Skriv sætninger færdige med den rigtige talemåde
- Svar på en quiz om ordsprog og talemåder
Hæftet veksler mellem faktaviden, oversættelsesopgaver og små quizzer, så dit barn både lærer nyt sprog og øver sig i at bruge det. Der er fokus på forståelse imens dit barn skal gætte, undersøge og selv finde frem til betydningen, inden det får svaret bekræftet. Hæftet er oplagt til dit barn, der er klar til at arbejde med sprogets mere finurlige sider. Hæftet er farverigt, lærerigt og lige til at gå til.
Her kan du finde flere sjove og lærerige engelskhæfter til dit barn.
Målgruppe: 5. – 6. klasse
Fag: Engelsk




