Subtraktion – i daglig tale kaldet minus – er en af de vigtige fire regnearter. Når dit barn har lært plus, går man ofte videre til minus derfra. Her sker der en ændring, som kan gøre, at minus er lidt sværere at få under huden, end plus er. Det er nemlig ikke ligegyldigt hvilken rækkefølge tallene står i – hvor med plus, kunne man uden problemer bytte rundt på tallene, og få samme facit. Med minus er det vigtigt at aflæse regnestykket korrekt, da man ellers kan risikere at få et forkert resultat. Det kræver træning, træning og atter træning. Herunder er det også vigtigt, at dit barn udvikler nogle gode strategier, som dit barn kan bruge, når der arbejdes med minus.
Vi har derfor lavet en plakat, som kort, præcist og visuelt kan støtte dit barn i arbejdet med minus. Plakaten indeholder:
- En kort forklaring + eksempel
- Vigtige ord at have kendskab til inde for regnearten
- Eksempler på de vigtige ord i brug
- Regneartens forskellige tegn
- 3 udvalgte regnestrategier som dit barn kan bruge
Som nævnt, er det vigtigt at dit barn udvikler nogle strategier, som virker for dit barn. De tre regnemetoder på plakaten er ikke nødvendigvis nogle, som fungerer for dit barn. De er inspiration og forslag til, hvordan minusstykker kan løses – men det vigtigste er, at dit barn finder en metode og strategi, som virker for ham/hende. Én regnemetode kan fungere godt for ét barn, mens den måske forvirrer mere hos et andet. Prøv lige forskellige af og se, hvad der fungerer for dit barn.
Print plakaterne ud, laminer dem og hæng dem op over skrivebordet eller i klassen. Så har dit barn altid visuel og hurtig hjælp lige ved hånden.
Her kan du finde sjove og lærerige matematikopgaver.
Målgruppe: 1. – 6. klasse
Fag: Matematik




