Træn din håndskrift – dansk 3. – 5. klasse

Har dit barn svært ved at skrive pænt, så andre kan læse det? I dette træningshæfte øver dit barn sig i at skrive tydeligt gennem forskellige skriveopgaver. Hæftet starter med at varme fingrene op og bygger gradvist op med opgaver, hvor dit barn skal rydde op i rodede sætninger, skrive et brev, finde på sin egen skøre opskrift og meget andet.

Børn i dag bruger computere, tablets og mobiltelefoner mere end nogensinde. Mange opgaver og afleveringer bliver løst på computer, hvilket også fører meget godt med sig – men børn mangler mulighed for at øve deres håndskrift og stavning i hverdagen. Nogle børn kan få sværere ved at skrive læsligt, holde korrekt blyantsgreb og huske bogstavernes former.

Når dit barn træner at skrive i hånden, styrkes finmotorikken, koncentrationen og hukommelsen faktisk også. Nogle børn lærer og husker bedre, når de får det ud gennem fingrene i stedet for gennem tastaturet.

Hvad træner dit barn i hæftet om håndskrift?

I hæftet kan dit barn arbejde med:

  • Varm fingrene op – skriv samme sætning på seks forskellige måder
  • Sneglefart – skriv en rodet tekst pænt om
  • Lille, mindre og mindst – skriv bogstaverne i tre størrelser
  • Frode fra fjerde – skriv en sjov tekst pænt af
  • Der mangler mellemrum – sæt mellemrum og store bogstaver ind
  • Lav en opskrift – find på en skør ret og skriv den ned
  • Ryd op i sætningerne – ret rodede bogstaver til pæn skrift
  • Brev fra bedstemor – skriv et brev pænt af
  • Et brev til din lærer – skriv selv et brev med hjælp fra emnebanken

 

Hæftet bygger gradvist op – fra korte opvarmningsøvelser til længere skriveopgaver, hvor dit barn til sidst skal skrive helt uden hjælpelinjer. Det er en færdighed, dit barn bruger i alle fag og hele livet. Hæftet består af 12 sider med farverige illustrationer, der gør det let og indbydende at gå i gang. 

Her kan du finde flere skriveopgaver, hvor dit barn kan træne sin håndskrift.

Målgruppe: 3. – 5. klasse
Fag: Dansk

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr