En LEG og LEKTIE læser spurgte før jul, om jeg ikke kunne lave et indlæg om at bruge Plus Plus med fokus på læring. Jeg skrev fluks til legebyen.dk, som gerne ville sponsorere noget, jeg kunne teste. Plus Plus findes både i små og store brikker, det er de små, som jeg har testet her.
Plus Plus er jo små brikker, som ligner puslespilsbrikker, men som kan bygges i 3D. De giver mulighed for at illustrerer læring på rigtig mange måder, så følg med herunder!
- Motorikken: Finmotorikken bliver virkelig udfordret med disse små brikker, som kan sættes sammen. Det kræver koncentration, vedholdenhed og styr på de små tykke fingre.
- Tal: Brug brikkerne til at tælle. Byg tallet 3, 8 eller måske 20. Hvor højt bliver tallet? Hvor mange brikker skal du finde?
- Bogstaver: Byg bogstaver med brikkerne. Nogle børn lærer bare bedre ved at have tingene i hænderne, så måske disse brikker, kan være med til lige at gøre det sidste. Gem bogstaverne rundt i huset, bed dit barn finde bogstaverne og sige deres navn eller måske endda et ord, som starter med bogstavet.
- Formerne: Bed dit barn om at bygge en firkant. Byg en der er dobbelt så lang, som den er bred. Byg en figur med 10 brikker, med 20 brikker?
- Farver: Hvilke farver findes der blandt brikkerne? Kan du inddele dem i bunker. Eller bed dit barn lave en række af brikker, som har 3 forskellige farver, 5 forskellige?
- Mønster: Lav et mønster og bed dit barn om at lave et tilsvarende mønster. Sæt fx 3 brikker sammen til en start og udvid så med 2 brikker ad gangen.
Se udvalget af Plus Plus her
God fornøjelse!




