Denne leg handler om at skrive tallene 1-10 på karton og lave forskellige udfordringer, som kan ses nedenfor..
Mål: Kende tal og talrækker.
Målgruppe: 3-6år afhængig af interesse for tal og hvor svært de har ved det.
Ønsker du en samlet guide til at lære dit barn tal og mængder, kan læringshæftet “Lær tal” være en mulighed. Det er en forældrevejledning til at lære tal gennem lege, hverdagssituationer og sjove opgaver. Køb det til 39kr her.
Udfordringer:
Læg tallene i rækkefølge på bordet sammen med barnet. Start fx med 1-3, 1-5,1-7, 1-10 afhængig af barnets niveau og alder.
Lad barnet vende ryggen til, mens du fjerner et tal. Hvilken et mangler?
Prøv at fjerne 2 tal.
Lav talrækken lidt længere og gentag ovenstående.
Gør talrækken lidt kortere igen og bland tallene sammen, så de ikke ligger i rækkefølge. Læg fx 1-5 som billedet. Lad nu dit barn ligge tallene i rigtig rækkefølge. Jo mere øvet de er, jo længere talrækker kan i lave.
Hyg jer!