Søg
Close this search box.

Lær klokken – GUIDE

Om at lære klokken

Tidsfornemmelse er noget, som nogle har en cirka fornemmelse af, men for andre eller for eksempel i ferien er fornemmelsen helt væk, og derfor er det godt med et ur. Når dit barn skal lære klokken, er det altid en god idé at finde noget visuelt, så dit barn har noget huske tilbage på.

Dit barn kan med fordel have sit eget ur, men det er også en god idé at have et stort ur i køkkenet. Det minder både dit barn og dig om at tale om klokken. Ellers kan vi anbefale at bruge dette ur, som kan indstille og øves på. Så når I taler om klokken, så  – især i starten – bruger uret til at tale ud fra, sammenligne med uret i køkkenet eller på armen. På den måde er det ikke nyt hele tiden, da dit barn kende uret på cirklen.

Det med at lære, hvad klokken er, er bare så svært for mange børn. Det er meget forskelligt, hvornår børn lærer klokken at kende, men fælles for dem alle er, at det kræver ret meget træning, øvelse og gentagelser. Her har du nogle eksempler på bøger, spil og fif, som du kan bruge sammen med dit barn, når I skal tale og lære om klokken.

Få opgaver til at lære klokken her.

Hvad er et ur?

Først og fremmest skal dit barn jo lære, at et ur på væggen er oftest rundt og med visere (nogle har firkantede ure), men nu om dage har mange et digitalt ur. Det er dog stadig vigtigt at lære det analog ur at kende, da det stadig bruges. For mange børn er det som at lære klokken forfra, da det ikke umiddelbart giver mening med de to forskellige former, at lære klokken på.  

I første omgang kan du snakke med dit barn om det analog ur – det med visere. Her kommer nogle forslag til, hvordan du kan gribe det an. 

Lege med klokken

Det første du lave med dit barn er at finde et med masser af plads. Nu laver I sammen en rund cirkel af reb eller sjippetov. I skal sammen lægge tallene på skiven, så der er fra kl 1 til 12. Skriv blot tallene på et stykke papir eller brug talkortene her.
Herefter fjerne nogle eller alle tallene fra uret på gulvet og skiftevis trække et tal (fra 1-12), som dit barn skal placere rigtigt på uret. Derved får dit barn en fornemmelse af, hvor viseren står, når klokken for eksempel er fire og lære hvor tallene er på uret. 

Til den næste leg skal du snakke med dit barn om, at der er to visere. En stor viser og en lille viser. Brug stadig uret på gulvet, og placer tallene korrekt. Find nu to pinde, noget snor eller andet langt, som kan være viserne, og vis hvordan de to forskellige visere bevæger sig rundt i uret. Hvis du har et stor vægur, som du kan dreje viserne rundt på, kan det også bruges. 

Nu er det tid til at uddybe minutterne på et ur. Der er 60 minutter hele vejen rundt, men det kan være et stort tal, når man lærer klokken. Derfor er det en god idé at snakke om, hvor mange minutter, der er på en kvart pizza (15 minutter – her kan I igen vise det på gulvet ved at lægge jer ned). 

Når dit barn har kendskab til det analoge ur og til begreberne kvart over/i, halv og hel, så kan I stille og roligt starte med det digitale ur.
For mange børn er det digitale ur lettere, fordi tallene står der, men det kan være udfordrende i dagtimerne, hvor uret pludselig hedder 14 i stedet for 2. 

Analog eller digital

Forskellen på de to ure er, at det analog ur har 12 timer, mens det digitale ur har 24 timer. Vi benytter de digitale ure til at fastsætte et klokkeslæt, da de viser, om det er nat eller dag. Der er for eksempel stor forskel på, om det er 07 eller 19. I andre lande benytter de digitale ure, som viser det samme som et analogt ur, altså 12 timer, men der vil man altid angive AM eller PM, som står for “Ante Meidiem” (latin for before midday – før middag) og “post Meidiem” (latin for after midday – efter middag). Det vil sige, at AM er fra midnat til middag og PM er fra middag til midnat. I Danmark bruger vi ikke tallene 1-12, men i stedet 1-24, hvilket lige gør det en tand sværere at lære. 

Det er svært for mange børn at lære klokken. De kan blandt andet være svært, hvis dit barn har matematikvanskeligheder. Talforståelsen begynder i meget ung alder, og hvis dit barn har en svag talforståelse, så giver et ur formentlig ikke meget mening. Ofte benytter vi begreber som kvart over, kvart i – men hvis dit barn ikke forstår, hvad en kvart er, så bliver det meget svært at lære klokken. Derfor er det vigtigt, at du er med til at fremme dit barn talforståelse.

Bøger om klokken

Her er en lille oversigt over hvilke bøger, som også kunne være gode at læse med sit barn omkring klokken:

“Benjamin Bjørns travle dag : hvad er klokken?”
Af Tor Freeman (2017)

“Lær klokken med Laura”
Af Hanna Sörensen (2008)

“Hvad er klokken, Lotte?”
Af Alexander Steffensmeier (2017)

“Lær klokken med Peter Plys”
(2004)

“Min første klokkebog”
Af Bodil Carstensen (2015)

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden GRATIS brug for private.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr