Kort fortalt – hvor smelter is hurtigst?
Målgruppe: Fra 3 år.
Mål: Vand, temperatur, vandets tilstandsformer, smeltepunkt.
Vi brugte vinglas, da det var de eneste uden mønster, så de var så gennemsigtige som muligt.
I de 3 glas fordelte jeg semikoldt vand, tempereret vand og kogende vand. Herefter tilsatte jeg noget rød farve, så isen kunne blive mere tydelig – vurder selv om det hjalp. Lad dit barn mærke temperaturen i de to glas uden kogende vand, og tal om hvordan det føles.
De 3 plastikkrus med is hældes i samtidigt, og så er det ellers med at holde godt øje!
I hvilket glas smelter isen hurtigst? Lav gerne et gæt (hypotese) inden isen hældes i.
Hvorfor smelter den hurtigst der?
Hvor smelter den langsomst? .
Hvordan føles vandet i det kolde og tempereret glas nu?
Hvad sker der, hvis I hælder mere i is?
Kan I hælde så meget is i, at det kogende vand bliver tempereret eller iskoldt ved?
Bonus: hvis I har en temperaturmåler, så brug lidt tid på at måle temperaturen før og efter isen puttes i.




