Hvad er skolevægring? Er det det samme som pjæk?
Når et barn har skolevægring, kan det opleves, som om barnet pjækker, da det udebliver fra skolen og undervisningen. Fælles pjæk og skoleværing er, at skolen oplever et barn, der ikke møder op til undervisningen. Men årsagerne til hvorfor et barn udebliver er vidt forskellige.
Skolevægring er et symptom på en modvillighed og en kamp mod at udføre en handling. Denne modvillighed opstår ufrivilligt som en reaktion på noget som barnet går og døjer med. Det er her forskellen mellem pjæk og skolevægring ligger: et pjækkende barn siger “jeg gider ikke”, mens et skolevægrende barn siger “jeg kan ikke” (Alenkær, 2020).
| Barn med skolevægring | Barn der pjækker | |
| Fravær | Flere dage | Sporadisk |
| Forældre | Forældre ved oftest godt, at barnet ikke er i skole. | Forældre ved oftest ikke, at barnet ikke er i skole. |
Som illustreret i tabellen ovenfor er der væsentlige forskelle på de to slags modvillighed overfor skolen. Skolevægring er ikke nem at opdage, netop fordi det foregår over en længere periode, og fordi der går noget tid inden man som både forældre og skole opdager, hvad der er på spil.
Hvad er årsagen til skolevægring?
Der kan være mange grunde til skolevægring, og derfor kan det være svært at påpege, præcist hvad der har udløst det. Børn, der har skolevægring, er bange for at tage i skole, og tør derfor ikke forlade deres hjem. De vil ofte klage over at have mavesmerter eller hovedpine for at undgå at komme i skole. Nogle gange kan barnet reagere voldsomt med gråd og raserianfald. Der kan være forskellige årsager til disse reaktioner. Det kan være alt fra eksempelvis diagnoser som social angst, ADHD, autismespektrumsforstyrrelse eller mobning, sygdom i familie, skilsmisse, skoleflytning, osv. Det er vigtigt, at årsagen til skoleværingen bliver fundet, så barnet kan få den rette hjælp (Kristensen, 2019)
Hvordan kan jeg som forælder hjælpe mit barn, der har skolevægring?
Fraværet har desværre store konsekvenser for barnet. Barnet kommer bagud både socialt og fagligt. Som forældre vil man opleve at føle sig magtesløs i situationer som denne. Derfor er det vigtigt, at man som forældre sørger for at søge hjælp hos skolens lærere, der kan indgå i et tværfagligt samarbejde med pædagoger, socialrådgiver og psykologer. Her vil der blive arbejdet på en løsning om, hvordan man kan udrede barnet og sikre at barnet kommer i skole igen.
Selvom det virker meget ligetil, er det desværre ofte en længere proces, og der kan gå et stykke tid før barnet reelt kommer i skole igen. I mellemtiden kan man som forældre være med til at genvinde lærelysten hos sit skolevægrende barn med opgaver, man kan lave derhjemme.
Her på Leg Og Lektie har vi samlet gratis materialer, som både er en blanding af vores egne og andet materiale samlet fra forskellige steder. Brug materialet hjemme for at fortsætte dit barns faglige udvikling, hvis det giver mening for jer. Gratis materiale -fag: Dansk, Tysk, Engelsk, Matematik og Natur/teknik
Der er mange opgaver – hvad skal mit barn starte med?
Hvilke opgaver, dit barn skal starte, med afhænger selvfølgelig af dit barns klassetrin og niveau. Umiddelbart vil man vælge opgaver, der er rettet mod 4. klasse, hvis dit barn går i 4. klasse for at sørge for at følge med klassetrins-niveauet, der er tilhørende. Hvis dit banrs skoleværing også skyldes problemer med det faglige, skal du som forældre selvfølgelig være meget opmærksom på, at dit barn skal have succesoplevelser. Så hellere for lette opgaver end for svære. Derfor vil det være også godt at vælge spilleopgaver/aktiviteter, hvor læring bliver sjov og spændende, så barnet “glemmer” at det lærer, og hvor man som forælder også kan være medvirkende.
Her har vi samlet vores Læringsspil i alle fag til både indskoling og mellemtrin. I læringsspillene indgår der for eksempel vendespil, ludo, puslespil, domino og andre brætspil, der udfordrer fagligheden på hver deres måde.
Det er vigtigt at skabe trygge rammer for dit barn, der har skolevægring. At sørge for at dit barn får sjove stunder i en svær tid og samtidig får lysten til at lære igen er, udover den eksterne hjælp, også en vigtig faktor i behandlingen af skolevægring.
