Sprogforståelse og sprogudvikling. Hjælp til sprog. Visuel støtte.

”….. sagde sit første ord!”, man kan næsten høre forældrenes begejstring i stemmen, når de stolte fortæller. 

Det enkelte ord bliver til sætninger, og nu forsøger dit barn at snakke og spørge til alt. Det er en sjov alder, men også en meget betydningsfuld alder. Det er forskelligt, hvor hurtigt børn udvikler deres sprog, for sproget kommer netop ikke af sig selv, så det vigtigste er, at udviklingen ikke går i stå, for børn er hele tiden i en udviklingsfase. 

Se vores Multi sprogkort til sprogudvikling og kategorisering af sproget her (butik).

Når dit barn begynder at udtrykke sig, vil der ofte være forkerte vendinger og bøjninger af ord i sætningerne, men det gør ikke noget! Det er vigtigt at lytte til dit barn, som forsøger at udtrykke sig så godt som muligt. Dit barn er ved at lære, og det er vigtigt at opmuntre til læring, så det bliver en positiv oplevelse. Det betyder, at selvom dit barn siger: ”mig spisede lige en tomat, som smagede godt!”, så lad dit barn tale ud og svar således:”Åhh hvor dejligt, at du spiste en tomat, som smagte godt.” Dit barn vil opleve at blive hørt og ikke føle, at udtalelsen var forkert, men ved at du gentager sætningen, vil dit barn med tiden høre vendinger nok gange til selv at benytte dem. Læringsoplevelsen er stadig positiv. 

Tal, tal, tal med dit barn! Du kan med fordel tale om dit barns hverdag, så det bliver en del af den daglige rutine. Når du taler med dit barn om forskellige ting, er det altid en god idé med noget visuelt, så dit barn har noget at relatere det til, fx hverdagstavlen, som I kan ser her (butik). Her kan I dagligt tale om, hvilken ugedag, vejret, dit barns humør. 

Børn har ofte lettere ved at forholde sig til billeder end sprog. Det er en stor hjælp med noget visuelt som med hverdagstavlen eller andre piktogrammer, som i den grad kan fremme sproget og sprogforståelsen. Her kan du både bruge “Min dag“, Multi sprogkort eller læringscirklerne (butik) .

Sprogforståelsen.

Det er vigtigt også at rette opmærksomheden til sprogforståelsen, som er evnen til at forstå indholdet og budskabet i det sagte. Det vil sige, at når du giver dit barn en besked, forstår dit barn så beskeden? Eller hvis du læser højt for dit barn, forstår dit barn så, hvad historien handler om, kan dit barn genfortælle historien? 

Der er små øvelser, som du kan bruge til at finde ud af, om dit barns sprogforståelse er ved udvikle sig. Du kan for eksempel spørge dit barn om han/hun kan finde sit hoved (her sætter dit barn hænderne på hovedet), sin mave, sine ben, sin arm, sin tommeltot. Bed dit barn om at lægge sig på ryggen, på maven, om at hoppe, kravle, trille osv. Det er beskeder, som er meget simple, men som I kan øge i sværhedsgrad fx: ”Dit barns navn… kan du først lægge dig på ryggen, så hoppe og kravle hen til far”. Der er masser øvelser, som undersøger sprogforståelsen. Forholdsord (over, under, ved siden af, inden i, osv.) er også gode måder at undersøge sprogforståelsen. Her kan du igen lave øvelser med dit barn, som skal finde ting forskellige steder. 

På Hverdagstvalen og læringscirklerne nævnt længere oppe, er der billeder af dit barns humør. Du kan fordel øve dit barn I at snakke om sine følelser, eller give dit barn mulighed for at tegne sit humør. Det hjælper dit barn med at få et sprog for følelser og tanker og ikke blot de ting, vi ser i hverdagen. 

Guide til sproglig udvikling

Omkring 12 måneder kan børn som regel:

  • Forstå omkring 10 ord.
  • Reagere på deres eget navn.
  • Genkende hilsner som “hej” og “farvel”.
  • Starte med at sige lyde, gestikulere og sige nogle få ord.
  • Fortsætte med at “pludre”.
  • Kopier forskellige lyde.

Omkring 18 måneder kan børn som regel:

  • Forstå op til 50 ord.
  • Følge simple instruktioner fx. “kast bolden”.
  • Pege på familiemedlemmer, når de nævnes.
  • Sige mellem 6 og 20 ord, nogle lettere at forså end andre.
  • Kopier mange lyde.
  • Navne på få kropsdele.

Omkring 2 år kan børn som regel:

  • Følge simple instruktioner med 2 “opgaver fx. “giv mig bolden og bilen”.
  • Besvare simple spørgsmål fx “hvor er bolden?”
  • Pege på kropsdele på kroppen eller i en bog, når de nævnes.
  • Forstå når en genstand er “inde” eller “ovenpå” noget.
  • Sige mere end 50 ord.
  • Sætte 2 ord sammen fx. “hej mor”
  • Begynder at bruge “min” og “mit”.

Omkring 3 år kan børn som regel:

  • Kan følge mere komplekse instruktioner fx. “kast med bolden og sæt dig på stolen”.
  • Forstå simple “hv…” spørgsmål.
  • Forstå hvad  “ens” og “forskelligt” betyder
  • Sortere ting ind i grupper fx. legetøj eller mad.
  • Genkende basisfarverne.
  • Sige 4-5 ord i en sætning.
  • Bruge forskellige variationer til at fortælle forskellige ting.
  • Stille spørgsmål med “hv” ord.
  • Tale om noget der er sket tidligere.
  • Have en samtale, dog uden at kunne skiftes til at tale eller holde sig til emnet.

Omkring 4 år kan børn som regel:

  • Svare på spørgsmål omkring de daglige gøremål fx. “har du vasket hænder?”.
  • Forstå de fleste “hv” spørgsmål og dem, der handler om fx. en bog i har læst for nyligt.
  • Forstå nogle af tallene og kunne navnet.
  • Få en begyndelse forståelse af at nogle ord starter med samme lyd.
  • Bruger ord som “fordi, for eksempel, og, men” for at forlænge sætningerne.
  • Beskrive tidligere oplevelser fx. fra børnehaven.
  • Stille mange spørgsmål (!!)
  • Bruge personlige pronomier fx. “han, hun, mig og dig”.
  • Tælle til 5 og kender navnene på flere af farverne.

Omkring 5 år kan børn som regel:

  • Følge instruktioner med 3 dele fx. “Gå på toilet, vask dine hænder og sæt dig og spis”.
  • Forstå tidsrelateret ord som fx. før, efter, nu og senere.
  • Forstå instruktioner uden at stoppe med at lytte.
  • Begynde at genkende bogstaver, lyde og numre.
  • Formulere og sige sætninger, som forstås af de fleste.
  • Skiftes til at tale i en samtale, så samtale gøre længere.
  • Fortælle korte historier med en start, midte og slutning.
  • Bruge datid og fremtidsverber korrekt fx. ” I går gik jeg….” “I morgen vil jeg gå…”
  • Kunne de fleste lyde på ord.
Køb enkeltvis eller klassesæt - Fra 29kr ekskl. moms

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr