I sidste weekend var vi på tur i den skønne efterårsskov. Det var virkelig en fantastisk tur, og hvor bliver man bare i godt humør af det. Jeg har tidligere skrevet om, hvad du kunne tale med dit barn om på en skov tur, det kan du læse om her.
I weekenden havde vi fokus på motorikken og sanserne i skoven…ikke planlagt, men sådan blev det bare;-) Vi fandt bakker at rusche ned af og kravle op ad. Vi byggede en tippi, og det krævede meget koordinering for B at styre de lange pinde uden at stikke os ned;-D. Vi kravlede under grene, lavede musik ved at slå på træer og grene, også sparkede vi til bladene og nød den skønne lyd af efterår.
Næste gang du er i skoven, så prøve at lede efter forskellige naturting til at stimulere dit barns sanser. Vi fandt blandt andet:
- Blade, som knaser, er glatte og fugtige.
- Træets glatte overflade.
- Den bløde mos på træstammen.
- Den svampede svamp, som hurtig brister.
- Den endnu blødere mos i skovbunden.
- Den fugtige jord i skovbunden.
- De glatte nødder
- De stikkende overflade fra frugten – hvad hedder den egentlig?!
Nå, men god fornøjelse på næste skovtur!





