Da jeg kom ud i haven i går eftermiddags, sagde Bjørn begejstret, at han havde farvet mursten på huset! Jeg nåede lige at tænke en masse bandeord i hans retning, men heldigvis forblev de i hovedet.
Det viste sig, at han var i gang med at farve med bær – ribs – på murstene ved at kaste dem hårdt mod muren. Jeg blev simpelthen så glad og begejstret over, at mit barn har så nysgerrig en tilgang til tingene, at han undersøger, afprøver, oplever og selv finder på nye lege. Jeg hoppede straks med på legen og hentede store stykker hvidt papir, som han kunne udøve kunsten på.
Så blev der ellers hentet ribs, solbær, stikkelbær og solbær – vi gættede, hvilket der farvede mest? Afprøvede, hvordan det var lettest at farve? Undersøgte hvilket mønstre man kunne få ved at mase, kaste eller lave aftryk? Afprøvede små og store bær.
Lige nu ligger alle de flotte bærkunstværker til tørre i køkkenet, og vi venter spændt på, at de tørrer for at se om farverne og mønstrene ændre sig.Lillebror Eskild og har lavet et fint krops-kunstværk den anden dag;D
