Læseproblemer – har dit barn vanskeligt ved at læse?

Læseproblemer

Hvis jeg møder børn i min undervisningen, som har læsevanskeligheder, er det første jeg tjekker altid de 3 nedenstående ting. Desværre ved langt fra alle, at disse 3 ting kan være den bagvedliggende årsag til læsevanskeligheder.

Se også vores “Lær at læse” pakke, som kan hjælpe dig med at støtte og udvikle dit barns læsning hjemme.

  1. Tjekke syn. Tag dit barn med til en synoptiker eller øjenlæge og få tjekket dit barns syn. Nogle børn er utrolig gode til at kompensere for deres dårlige syn, så få det tjekket, selvom du tænker det er spild af tid! Dit barn aner ikke, at det er normalt at se anderledes, så de vil sikkert svare, at de ser fint, trods et nedsat syn. Problemet kan forholdsvis let løses med briller og at dit barn får en anden placering i klassen.
  2. Problemer med samsyn – Altså få tjekket om dit barns øjne arbejder sammen. Det kan være fysisk tydeligt, hvis dit barn fx er skeløjet, men dit barn kan sagtens have problemer med samsynet, selvom alt ser normalt ud. Det kan tjekkes ved en simpel øvelse og kan som regel trænes væk med øjen- og motoriske øvelser. Læs mere her: https://hjernetips.dk/samsyn
  3. Ordblind? Har du, dit barns lærer eller andre mistanke om at dit barn kan være ordblind? Så er det rigtig vigtigt at få tjekket det hurtigst muligt. Der findes en online test fra undervisningsministeriet, som alle lærere har adgang til. Testen kan tages fra 4. klasse og registreres efterfølgende, så testen vil altid være tilgængelig for fagfolk fremadrettet, så dit barn kan få bedst mulig hjælp også på videregående uddannelser. Hvis dit barn er ordblind, er der en hel række af hjælp, som dit barn skal tilbydes fx. it rygsæk og ekstra tid til skriftlig eksamen.

Andet?

Hvis de 3 ovenstående ting er udelukket er dit barn højest sandsynlig bare lidt langsommere end gennemsnittet til fx. at knække læsekoden eller til blive en alderssvarende læser. Det skal nok komme! Så ro på, øv hjemme, opmundre og spørg dit barns lærer, hvordan i bedst støtter jeres barn.

I kan også kigge på, om der foregår noget omkring jeres barn, der kan påvirke koncentrationen og indlæringen fx langvarige konflikter i familien eller problemer i klassen eller på skolen.

Køb enkeltvis eller klassesæt - Fra 29kr ekskl. moms

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr