Snyd dit barns til læring! Børn er SÅ nemme at “snyde”, og det udnytter jeg ofte på det groveste i min undervisning eller herhjemme. Jeg pakker læringen ind i en lækker indpakning, så ungerne “flår papiret af” og bliver snydt big time!
Alle legene på legoglektie.dk er jo også læring “pakket ind” i toiletruller, pap, bolde, Lego og en masse andet.
Den anden dag sad jeg lidt med læringscirklerne og tænkte, hvordan børnene kunne synes, at de var endnu sjovere at øve tabeller på. Derfor klippede og foldede jeg dem, som billedet viser, så nogle af tallene skal udregnes eller gættes, og de dermed får øvet gangetabeller.
Meget simpelt og vi voksne fatter ikke helt, hvorfor det nu på ny er sjovt at øve…. men det er det!
Billede:
- Hvilke tal mangler i tabellen?
- Hvad giver 8×3? Tjek resultatet!.
- Fold – hvad skal 8 gange med for at give 16?
Lad evt dit barn have et sæt færdigtrykte cirkler ved siden af de printede og foldede, så de samtidigt bliver trygge i brugen af dem.
Find cirklerne til print her.
Køb de færdigtrykte cirkler her.
Så husk at gør mærkelige ting med børnene, pak “gaverne” ind, så vores børn igen og igen bliver snydt til at øve sig på vigtige ting uden at opdage det. Og bonussen er, at dit barn opdager at læring kan være sjovt, så pludselig opsøger de det selv en dag!
Desuden kan alle legene være med at at lade dit barn knytte konkrete ting til faglige emner, så det bliver lettere at huske eller genkalde.