Opgaver med de 120 ord – lær de 120 ord

I dag skal alle børn lære at læse og skrive i skolen, men det kan være en stor udfordring for nogle børn. Alfabetet har 29 bogstaver, og disse bogstaver kan skrive et hav af ord – ja faktisk alle du kender!

Når dit barn skal lære at læse og skrive, så skal han/hun øve sig i alfabetet, bogstavlyde, genkendelse af ord, hvornår en sætning starter og slutter og meget mere. 

En hjælp for dit barn kan være at øve de 120 mest brugte ord i børnebøger. Dem har vi nævnt før, og her kan du se et helt hus, hvor dit barn kan øve ordene. Dit barn skal rykke ordene fra den røde kasse til gule, når dit barn starter med at øve et ord, og rykke ordet til den grønne kasse, når dit barn kan ordet.

Lær de 120 ord

Det kan være en god ide at variere måde at lære de 120 ord på, så det ikke bliver for trivielt. Det kan eksempelvis være med arkene her, 120 ords huset og dette læringsspil.
Opgavearkene her giver dit barn mulighed for at øve ordene ved at stave ordet, genkende ordet mellem lignende ord, øve sig i at skrive ordet og vurdere hvor mange stavelser, der er i ordet. Huset hjælper dit barn med følge med i, hvilke ord han/hun har lært, og så er det en sjov måde at blive mindet om, at det er tid til at lave sine ark. 

Det kan være rigtig svært at lære at læse, men disse ord er med at gøre læsningen lettere. Flere af ordene er ikke lydrette, og derfor er det en fordel for dit barn at lære disse 120 ord. Dit barn kan faktisk læse 50% af en bog, hvis han/hun kender disse ord. Tilmed bliver dit barn opmærksom på bogstaver, som ikke altid er lydrette, og det hjælper dit barn med at være opmærksom på disse bogstaver i fremmede ord. 

Opgaver med de 120 ord

De forskellige opgaver i arkene er med til at fremme dit barns læring. Dit barn skal skrive ordene flere gange, og det gør, at barnet husker det bedre, når det har været igennem hånden. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er med til at minde dit barn om opgaverne på en positiv måde og høre dit barn i udtalelsen af ordene. Nogle børn fanger hurtigt opgaverne i arkene, men det er noget andet at læse ordet højt, hvis det står i anden sammenhæng. Derfor kan du med fordel senere skrive sætninger med ordene, som er i det grønne hus, som dit barn skal forsøge at læse højt.

Evt. fil downloades nederst.

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden GRATIS brug for private.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Lær bogstaver fra 69kr