Tæl stavelser i ordene – opgaver

IMG_2021-01-12_10-29-23

Når dit barn skal lære at stave, er det en helt ny verden. Det er spændende for dit barn, at det forstår, at når man sætter bogstaver sammen, så kan man danne et ord, som andre kan læse og sige højt. Der er mange ting at arbejde med, når dit barn skal lære at stave og læse, og en ting, som styrker ordforståelsen, er stavelser. 

Denne opgave har fokus på at arbejde med stavelser, og det er hensigten, at dit barn skal trænes i at tælle, hvor mange stavelser der er i forskellige ord. Opgaven er opstillet visuelt indbydende med farverige billeder, som repræsenterer elementer, dit barn garanteret har kendskab til i forvejen eller måske endda set i virkeligheden. Opgaven er lavet overskuelig med seks billeder på hver side, så den er overskuelig for dit barn at gå i gang med.
Ved siden af billederne er der tal fra 1-4 i cirkler. Det er nu dit barns opgave at sige ordene, som passer til billederne, højt samtidig med, at dit barn tæller hvor mange stavelser der er.

Klappe stavelser

Dit barn har nok arbejdet med stavelser før og er vant til, at man kan klappe stavelserne, når man siger ordene højt. Denne opgave indbyder til, at man kan klappe stavelserne. Det er en god idé at gøre, da det samtidig understreger over for barnet, hvor mange stavelser der er, og det gør det mere håndgribeligt end at tælle inde i hovedet. Når dit barn har regnet ud, hvor mange stavelser, der er i ordet, så skal dit barn krydse tallet af ved siden af billedet.

Opgaven er god for dit barn, der er ved at lære at stave og har en begyndende forståelse for, hvad ord er. Det at man har en forståelse for, at der er stavelser, kan være en stor hjælp for dit barn til at stave ord, som er enten sammensatte eller meget lange. Ved at dele ordet op i stavelser, kan dit barn nemlig dele ordet op i mindre ord, der skal staves, og dette er en god strategi at bruge, når dit barn stadig er begynder inden for feltet.

Hjælp

Opgaven kan dit barn lave alene, men du kan også lave opgaven sammen med dit barn og hjælpe barnet med at klappe stavelserne. Som forælder kender du dit barn bedst, og derfor kan du vurdere, hvorvidt dit barn er i stand til at lave opgaven selv, eller om det har brug for støtte i starten.
Som voksen kan du vurdere dit barns svar, når det har krydset tallene af ud for de forskellige ord. Ved at dit barn skal opnå et resultat som enten er rigtigt eller forkert, kan det bidrage til, at dit barn opnår succesoplevelser, når det opnår et rigtigt svar, og dette styrker indlæringen og samtidig motivationen til at lære. Det kan derudover bidrage til, at dit barn har mod på, at lave flere opgaver. Sidst, men ikke mindst, understøtter opgaven, at læring godt kan være sjovt!

Målgruppe: 0. og 1. klasse
Mål:
Tæl stavelser

ALT materialet på hjemmesiden er underlagt ophavsret og copyright og er til GRATIS brug for private.Institutioner må bruge materialerne, såfremt i betaler til Copydan. Husk at indberette både kopierne, digitale kopier, print og scanninger nårI er udvalgt til at registrere.

Læringskort

Butikken
IMG_2020-07-15_13-52-35

Vi anbefaler...

Butikken
20200427_180330

Sprogkort

Butikken
Scroll til toppen