Rim hjælper dit barn med at lytte og genkende lyde i ord. Det er en rigtig god start, når dit barn skal lære at skrive og skrive. Dit barn lærer nemlig at dele ord op i mindre lyde, hvilket gør det nemmere, når de skal til at stave og udtale nye ord.
Her får du et rigtig sjovt posteløb, der fungerer lidt på samme måde som et stjerneløb. Løbet består af 8 poster og et tilhørende svarark. Print posterne ud og laminer dem, så de kan bruges igen og igen. Hæng posterne op enten uden- eller indenfor. Lad dit barn løbe fra post til post (med svararket) og løse opgaverne med rim. Opgaverne er forskellige og består udelukkende af billeder, hvilket betyder at det ikke er en forudsætning at dit barn kan læse endnu.
Her kan du finde flere sjove løb med forskellige faglige emner og i forskellige niveauer.
Målgruppe: 0. – 1. klasse
Fag: Dansk
