Denne opgave er en sjov og lærerig måde for dit barn at øve navneord, udsagnsord og tillægsord på. I midten af opgaven er der et billede, som dit barn skal kigge godt på. Rundt om billedet er der fire mindre opgaver, som dit barn skal løse ud fra billedet. Ved at beskrive tingene på billedet træner barnet både sit ordforråd og sin evne til at genkende udsagnsord og tillægsord i hverdagen. Navneord er de ord, vi bruger om personer, dyr, steder og ting. Udsagnsord er de ord, vi bruger til at skrive når nogen gør noget, at noget sker og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand. Tillægsord er de ord, vi bruger til at beskrive personer, steder og ting.
Dit barn skal bl.a. skrive de navneord, udsagnsord og tillægsord, de kan se på billedet. Derudover skal dit barn selv prøve at finde på flere.
Her kan du finde flere sjove og lærerige opgaver, hvor dit barn kan træne ordklasser.
Målgruppe: 3. – 4. klasse
Fag: Dansk
Emne: Navneord, udsagnsord, tillægsord, grammatik, ordklasser, bøjninger
