Søg
Close this search box.

Det er keeeedeligt!!!

Det er keeeedeligt!!!

Åhhh ja, hvem har ikke et barn, der siger, at opgaver eller lektie er kedeligt? Altså jeg vil gerne adoptere så😉

Men hvad betyder det egentlig, når dit barn siger, at noget er kedeligt, dumt, barnligt eller når dit barn har travlt med at kigge alle mulige steder hen end bogen I læser i? Eller hvorfor skal dit barn absolut lave ballade, hoppe på stolen og tabe blyanten på gulvet 100 gange – lige når I laver matematik?

Svaret er oftest, at dit barns hjerne har lært sig selv at komme væk fra en ubehagelig situation, som den husker som træls, negativ og for svært. Dit barn gør det ikke for at være uopdragen og provokerende, men for at fortælle dig noget – så vær nysgerrig på dit barn, hvis du ofte oplever noget af dette. Hvad er det dit barn prøver at fortælle dig? Hvad er det der er svært i situationen? Hvad er det der er svært i bogen? Har skoledagen været dum?

Mange børn synes ofte de har svært ved matematik, så det er svært at overbevise dem om, at de faktisk kan det de skal på et bestemt klassetrin. Det betyder, at deres selvtillid ikke er det største i det fag eller et andet fag. Her er det vigtigt at arbejde med, at få dit barn til at få succesoplever gennem fx. lidt lettere opgaver for en stund eller give det handlemuligheder, når det går i stå. Jeg giver lidt eksempler længere nede.

Hvordan hjælper jeg så mit barn i den situation?

Find ud af hvad det ubehagelige er for dit barn. Hvis det er fordi, at opgaverne er for svære, så brug min guide her:

  1. Hjælp med at “bide” opgaverne over. Dvs læs en linie ad gangen og vær sikker på, at dit barn forstår opgaven. Skriv evt et stikord eller tegn lidt for at støtte hukommelsen.
  2. Find lettere opgaver til at bygge selvtilliden op. Du kan bl.a. finde skoleopgaver her.
  3. Læs dette indlæg om læseglæde, som sagtens kan overføres til andre områder, så dit barn kan få positive tanker og følelser omkring det svære.
  4. Sid stille og sammen (og uden at lave mad samtidigt) med dit barn og vejled positivt med ros og opmundring.
  5. Hav fokus på at give dit barn handlemuligheder, når det går i stå med en opgave. Ved at lære dit barn om dets handlemuligheder, lærer det, at kunne klare situationer en anden gang uden, at du eller læreren står ved siden af. Det kunne være ved fx. at stille dit barn disse spørgsmål: “Måske du kan se og få hjælp i en tidligere opgave? Prøv at læs opgaven igen? Har du slået ordet op på nettet? Hvad hvis du starter med at skrive det første ord/regnestykker…Har du kigget på plakaten nede på værelset? “
  6. Byg dit barns selvtillid op omkring skolearbejdet. Ros en masse også de bittesmå fremskridt, vær positiv og ikke stresset og irriteret, støt, motiver og hold en pause, når dit barn siger stop. I know…belastende at de lektier ikke bare kan blive lavet færdig nu! Men det er dit behov ikk? Ikke dit barns;-)

Så næste gang dit barn reagerer uhensigtsmæssig, så stop dig selv og spørg: “Hvad er det mit barn prøver at fortælle mig?”

Kedelig = for svært

Ukoncentreret = for svært

Ballade = for svært

Eller måske noget helt andet, som du inderst inde nok godt ved, hvis du mærker efter og lytter til dit barn;-)

 

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden GRATIS brug for private.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr