Høreindtryk er en vigtig forudsætning for taleudviklingen. Det at kunne lytte koncentreret og kunne lydskelne
er vigtigt for sprogudviklingen og sidenhen læseudviklingen
Se vores Multi sprogkort til sprogudvikling og kategorisering af sproget her (butik).
For at kunne danne mening ud fra andres tale og selv reflektere over egen udtale, er det nødvendigt, at barnet
kan høre samt skelne de forskellige sproglyde fra hinanden (fx kage/tage).
Se også vores læringshæfte “Lær bogstaver lyde”.
Indlægget er udarbejdet af Logopæd (Talepædagog) Laura Gram, som står bag gruppen “Sproglege for sproglinger”.
Her får du lidt ideer til lydlig opmærksomhed i hverdagen:
- Gem et tikkende æggeur og leg “tampen brænder”, mens barnet går uden for rummet eller gemmer
hovedet væk, og lad baret finde lyden et sted i rummet ved at LYTTE sig frem. Det er vigtigt at snakke
om, at man leder med ørerne og ikke med øjnene, som man normalt gør, når man leger gemme. Guid
barnet ved at stå stille midt på gulvet og bed barnet om at lukke øjnene og gå i den retning, som det
kan HØRE lyden kommer fra. Bagefter kan barnet få lov at gemme og den voksne leder. - Snak om lyde, I støder på i dagligdagen og “gå på jagt” efter lyde i hjemmet: fx ure, der tikker, gulve,
der knirker, kaffemaskinen, der brygger, tandbørsten, der børster, biler, der dytter osv. og snak om
lyden er høj, lav, skrattende, pludselig eller hvad den nu er. - Lav selv lyd: find ting, du kan lave lyd med. Fx folie, køkkenrullerør, du kan trutte i eller tromme med,
grydelåg, sugerør, der kan blæse bobler i vand osv. - Undr jer over lyde og beskriv dem: hvordan lyder mudder, når man plasker i det, hvordan lyder det,
når man støvsuger, hvordan lyder det, når en vandhane drypper, hvordan lyder det eller når en kat spinder. Forsøg selv at lave lyden med munden eller hænderne. - Rim og leg med sproglydene – ”bamse lamse fjamse sjamse”.
- Leg tampen brænder ved at aftale en lyd, man siger, mens den anden leder efter en gemt genstand. I
stedet for at sige, at det brænder eller er koldt, som når man ellers leger tampen brænder, siger man
lyden med højere styrke, når den, der leder, er tæt på genstanden, og med lavere styrke, når den der
leder er langt fra genstande. Lyden man siger kan enten være bestemt sproglyd eller et lydord ala
/bob-bob-bob-bob/ eller /do-do-do/ - Find ting, der laver lyd (fx kuglepen, der klikker, rangle, ske på tallerken, ringeklokke, saks der klipper i
papir, båthorn osv), og leg kims leg med tingene: læg 4-5 ting ud på bordet, og snak om tingene og
deres lyde. Lad børnene gemme deres hoveder bort, og fjern en ting. Børnene skiftes til at gætte
hvilken ting, der mangler, og kobler den lyd på, som tingen laver.
