Søg
Close this search box.

Dit barns arbejdshukommelse

Hvordan håndtere jeg, at mit barn har svækket arbejdshukommelse?

Når dit barn skal starte i skole, er der mange nye indtryk at forholde sig til. I børnehaven har dit barn lært forskellige ting som at tælle, synge sange, danse, slå en kolbøtte og en masse andet. Nu skal dit barn lære de ting, som skolen proriterer, og det føles måske ikke altid som en leg. Især ikke hvis arbejdshukommelsen konstant er på overarbejde – for så slår den faktisk fra!

Nogle forældre får beskeden om, at deres barn har en dårlig arbejdshukommelse, andre forældre opdager måske selv, at det kniber for barnet med at huske for mange ting ad gangen. 

Arbejdshukommelsen er den som vi bruger, når vi fastholder forskellige indtryk, tanker og information fx. ord og tal i kortere tid. 

Men hvad gør man, når man opdager, at sit barn er udfordret på arbejdshukommelsen? Der er flere muligheder, for at hjælpe dit barn til at udvide kapaciteten af arbejdshukommelsen. 

Hvis dit barn har svært ved at huske flere ting, så er det rigtig vigtigt, at du hjælper dit barn med at dele skoleopgaverne op i flere dele. Det betyder, at I deler opgaverne op i mindre dele og kun starter med en enkelt del. Når den så er løst, kan I gå videre til næste del. Bed aldrig dit barn om at lave en hel side eller en lang opgave, så bliver det for uoverskueligt og belaster arbejdshukommelsen. Del opgaven op i mindre bidder, så er det lettere og desuden en god strategi at lære sit barn. Grunden til at det er vigtigt at dele opgaverne op er, at ellers bliver dit barns arbejdshukommelse overbelastet, og dit barn vil alligevel glemme opgave tre og fire. 

Et eksempel: I en matematikopgave skal dit barn løse opgave 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5. I dette tilfælde viser du kun dit barn opgave 1.1, når opgave 1.1 er løst, viser du dit barn 1.2, og når den er løst vises 1.3. Hvis alle fem opgaver bliver vist på en gang, så vil reaktionen ofte være, at dit barn ikke kan overskue det og giver op. 

Når du hjælper dit barn med forskellige opgaver, er det vigtigt at bruge kropssprog. Kropssprog aflaster arbejdshukommelse, fordi dit barns kropsprog udtrykker, at dit barn har opfanget noget, som dit barn endnu ikke kan udtrykket mundligt. Derfor er både kropssprog og sprog vigtigt for barnets læring, og du kan med fordel benytte kropsprog, når du forklarer dit barn forskellige opgaver. 

Ideer

Idéer til hvordan du simpelt kan hjælpe dit barn: 

Gentagelse, gentagelse, gentagelse! Jo flere gange tingene bliver gentaget, jo lettere får dit barn ved at huske det. 

I faget matematik er det en rigtig stor hjælp at kunne alle de små tabeller. Det kræver virkelig, at I øver dem sammen, og en god huskeregel er at øve dem, når I kører bil. Her er et link til tabelblyanter, som kan være en hjælp, når I øver dem. Så skal dit barn ikke både bruge arbejdshukommelse på at huske tabellerne og lave opgaven. Jo flere ting og viden, der bliver automatiseret, jo lettere er det at bruge arbejdshukommelsen på ny viden.

I faget dansk skal dit barn skrive diktat. En opgave som kan være en udfordring, hvis dit barn har svækket arbejdshukommelse. Det skal være en god oplevelse at gå skole, og det er sjovest, hvis tingene lykkedes engang imellem. Her kan du hjælpe dit barn ved at øve ordene. Det kan tage tid, men det bliver formentlig en bedre oplevelse end sidst dit barn lavede diktat. Her kan du se lidt forskellige lege, hvor I sammen kan øve diktat ord, og hvor kroppen også kommer i bevægelse. Stafetten her eller denne.

I dansk kan I desuden øve de 120 ord, som igen kan afhjælp dit barns arbejdshukommelse i læsningen. Et rødt hus til de ord, som dit barn ikke kan endnu, et gul hus til de ord dit barn øver, og et grønt hus til de ord dit barn kan. Det er en succes, når dit barn kan flytte et ord over i det grønne hus. Se desuden vores spil med de 120 ord her.

Lege

Du kan også lave forskellige lege, som udfordrer dit barns arbejdshukommelse. Det kan fx være ”kimsleg”, hvor du gemme nogle ting under et viskestykke. Dit barn må se tingene i 30 sekunder eller et minut, herefter dækker du tingene til og dit barn skal nævne så mange ting, han/hun kan huske. 

I kan også lave en klappeleg. Du siger en masse forskellige ord, og så skal dit barn klappe, når du har sagt et bestemt ord tre gange.  

Det er også en god idé at få dit barn til at genfortælle ting, I har set, hørt, som dit barn har læst eller en oplevelse I har sammen. 

Generelt er det vigtigt, at dit barn bruger sit kropssprog. Det er lettere at lære, hvis kroppen og hjernen er i brug på samme tid. En opgave kunne være, at du har stillet en Lego figur bagerst i haven. Ved havens ”start” er der en masse legoklodser, og nu må dit barn løbe frem og tilbage for at bygge den rigtige figur. Figuren skal selvfølgelig bliver bagerst i haven. 

Hvis dit barn har svækket arbejdshukommelse, er der ting du kan gøre i hjemmet for at hjælpe dit barn. Det er vigtigt, at der er ens rutiner. Det betyder, at der bestemte sengetider, lektietider, læsetid og skærmtider. Det er især afgørende, at dit barn får nok søvn og ikke ser på en skærm en time før dit barn skal sove. Skærmlys skaber urolig nattesøvn og søvnløshed, to faktorer som er forbundet med problemer med indlæringen.

Derudover skal du være opmærksom på, at du kun giver dit barn simple opgaver og kun én opgave af gangen. Så bliver det muligt for dit barn at huske at rydde op, tage af bordet, tømme idrætstasken eller hvilke huslige opgaver dit barn, nu har I jeres hjem.  

Min dag - rutineflapper

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr