Søg
Close this search box.

Opgaver med forlyd, indlyd og udlyd

Nu skal dit barn til at arbejde med både vokaler og konsonanter. Dit barn får at vide, om det er forlyden, indlyden eller udlyden, som han/hun skal lytte efter. Her er et eksempel til forlyd, indlyd og udlyd. Alle ord er på tre bogstaver

Opgaver med forlyd

Her vil opgaven være, at dit barn skal lytte efter det første bogstav i ordet. Der kunne for eksempel stå “_nd” og være et billede af en and, her skal dit barn lytte sig frem til, at der skal stå a. 

Opgaver med indlyd

Sammen pointe som ovenstående, men her skal dit barn lytte efter bogstavet i midten. Det kan godt være lidt svært, fordi det ikke er begyndelsesbogstavet, så nu skal de barn flytte sin lytning fra den første lyd til den næste. Et eksempel kunne være “o_m”  med et billede af en orm, men her skal dit barn virkelig lytte, fordi bogstavet o og r på en måde går i et.

Opgaver med udlyd

Igen samme pointe som de andre, men her er udlyden i centrum, altså det sidste bogstav. Dit barn skal lytte sig frem til udlyden ved at kigge på billedet sig ordet højt og lytte sig frem til det sidste bogstav. Et eksempel kunne være “ge_” med et billede af en ged, hvor d’et her er stumt og kan drille, fordi det ikke er den lyd, som vi siger i alfabetet.

Her kan du læse mere om drilske vokal og konsonantlyde.

Grunden til at dit barn skal arbejde med forlyd, indlyd og udlyd er, at det træner dit barn i at stave. Dit barn vil senere skulle skrive diktater, stile og breve, hvor det både er vigtig og rigtig rart at kunne stave. Det er også en kæmpe hjælp, når dit barn skal læse højt, at bogstavlydene er velkendte. 

Dit barn vil igennem disse opgaver bliver opmærksom på, at der er nogle vokaler og konsonanter, der skifter lyd, og det vil hjælpe dit barn til at være opmærksom på drilske lyde. 

Mål: Lytte sig frem til vokaler og konsonanter 

Målgruppe: 6-8 år 

Copyright og Licens

ALT materialet på hjemmesiden er GRATIS til brug for forældre.

Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 

De fleste offentlige skoler og institutioner er en del af aftalen. Hvis du er i tvivl, så kontakt Copydan Tekst og Node på 35441402

Hvis ikke I ikke har en aftale med Copydan skal der købes Licens her.

Store bogstavkort 199kr