I skolen er der to elementer, som går i samspil med hinanden – uddannelse og dannelse.
Skolen giver dit barn faglige færdigheder, men den er bestemt også med til at danne dit barn, når han/hun bruger omkring 30 timer i ugen af sin tid i skolen. For nogle børn er det grænseoverskridende at starte i skole, bl.a. fordi børnene kommer med forskellige sociale færdigheder.
Børnehaven er med til at vurdere om dit barn er skoleparat ud fra dit barns sociale færdigheder, ikke de faglige! Det vigtigste er, at dit barn er rustet til at starte i skole, fordi dit barn skal interagere med mange nye børn, og der ikke er samme tid til det enkelte barn. Der er sket en ændring i, hvordan dit barn bliver vurderet, om han/hun er skoleparat. I dag bliver de sociale færdigheder vægtet i meget højere grad end de faglige, for at give dit barn den bedste skolestart.
Det nytter ikke at sende dit barn i skole, selvom han/hun er dygtigt fagligt, hvis ikke dit barn er socialt parat, for der er ikke tid til at styrke dit barns sociale færdigheder i samme grad som i børnehaven.
De sociale færdigheder, som dit barn gerne skal have inden skolestart;
- Kan dit barn lege med andre børn?
- Kan dit barn have indlevelse i andre? (Tager hensyn, viser forståelse, tilbyder hjælp)
- Kan dit barn vente på, at det bliver hans/hendes tur?
- Kan dit barn løse små konflikter?
- Kender dit barn sine egne grænser og kan sige fra?
- Har dit barn selvtillid og er nysgerrig?
- Kan dit barn modtage en fælles besked?
- Kan dit barn løse en opgave, som pædagogerne eller du stiller?
- Kan dit barn lege koncentreret med sig selv i mindst 10 minutter?
- Kan dit barn tåle at tabe?
- Kan dit barn lege andre børns lege?
Ofte skaber det store følelser, når dit barn skal mestre eller lære at mestre disse færdigheder, derfor kan du med fordel bruge plakaten eller cirklen.
Mange af de sociale færdigheder får dit barn i børnehaven, men hvis dit barn har problemer med sociale færdigheder, kan du hjælpe dit barn med at styrke dem.
Her nogle idéer til at styrke dit barn sociale færdigheder og robusthed
- Lære dit barn, at han/hun ikke skal afbryde, når andre taler.
- Lære dit barn, at give andre børn plads.
- Lære dit barn, at et nej er et nej, selvom dit barn bliver vred.
- Spille spil, hvor du også vinder, så dit barn lærer at tabe.
- Give dit barn pligter i hjemmet i hverdagen.
- Lære dit barn at have styr på tøj og madpakker.
- Lave mad og rydder op sammen med dit barn.
Når dit barn skal starte i skole, er det en stor omvæltning for dit barn. Dit barn har været vant til de samme voksne, børn, små rum, at der altid er mad og plads til leg hele dagen. Nu skal dit barn starte i skole og du skal være med til at tale om, hvor spændende det bliver for dit barn, for din udstråling er vigtig for, hvordan dit barn modtager det nye spring i sit liv.
Derudover er det vigtigt, at du får skabt struktur for dit barn, så I kommer i god tid de mange første dage og oplever en blød overgang. Hvis du mangler redskaber til struktur, så kan vi anbefale vores piktogrammer.
