Find sjove og lærerige efterårsopgaver til dit barn! Vi har samlet en masse opgavehæfter med blade, græskar og hyggelige efterårsbilleder, som er klar til print og sjov læring.
ALT materialet på hjemmesiden er til GRATIS brug for private.
Kopiering må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Hvis ikke I ikke har lavet aftale med Copydan skal der købes Licens her.
Når efteråret sætter ind, og vejret bliver køligere, er det oplagt at finde hyggelige aktiviteter indendørs. Her kan du finde opgavehæfter fyldt med sjove efterårsopgaver, der passer perfekt både til skoledagene op til efterårsferien eller som en rolig opstart efter en ferieuge.
Opgavehæfterne er lavet, så dit barn kan lære gennem leg og varierede opgaver. I hæfterne kan dit barn øve sig i matematik, engelsk, læsning og skrivning, samtidig med at opgaverne er pyntet med efterårsting som græskar, blade og skovens dyr. Det giver opgaverne en ekstra hyggelig stemning og gør dem mere motiverende at arbejde med.
I skolen kan det være rart at have lidt ekstra materialer klar til børnene, når der er behov for variation i undervisningen. Her har vi samlet færdige opgavehæfter, der er lige til at printe og bruge i klassen. Ideelle til morgenopgaver, ekstra træning eller som en sjov aktivitet frem mod ferien.
For forældre er opgavehæfterne en nem måde at støtte dit barns læring på hjemmefronten. De kan bruges i efterårsferien, på regnfulde eftermiddage eller når familien har lyst til en hyggelig og lærerig stund sammen.
Her finder du et bredt udvalg af opgavehæfter med efterårstema, klar til download og print, så dit barn både kan lære og have det sjovt.